Anmeldelse
Svovlvinter
- Log ind for at skrive kommentarer
Svensk fantasy for voksne af den episke og storladne slags. Første bind i en serie på fire er med sine over 700 sider en ordentlig mundfuld, der udfordrer sin læser.
Erik Granström har ikke tidligere været udgivet på dansk, og i det hele taget er det ikke særlig meget svensk fantasy, der finder vej til det danske marked. Denne bog og serie er allerede blevet kult i Sverige, og det forklarer sandsynligvis, at bogen, der allerede blev udgivet i 2004, nu også får sin chance i Danmark.
Bogen kræver sin læser, både fordi historien er umådelig indviklet med et væld af mærkelige miljøer og væsner, men også fordi sproget er snørklet, højtideligt og spækket med alle mulige person- og stednavne. Den tålmodige læser vil dog formentlig langsomt blive grebet af det spændende univers, og Tolkiens værker er jo (uden sammenligning i øvrigt) heller ikke let tilgængelige. Philip Pullmans univers og serie med ’Det gyldne kompas’ har noget af den samme stemning og miljøer, men hans bøger er unægtelig noget lettere at gå til.
Historien foregår i Trakorien, og man følger en række forskellige personer, der af den ene eller anden grund ender på øen Marjura ved polarisens rand. På Marjura findes Trakoriens vigtigste indtægtskilde, nemlig svovl, som både bruges til fremstilling af krudt, til pestbekæmpelse og til konservering af vin.
Svovlleverancerne er truet, og derfor sendes oberst Praanz da Kaelve til Marjura, men han er truet på livet af ukendte gerningsmænd. Om bord på skibet er også den vansirede, forbrændte dragejæger Arn Dunkelbrink, der har sin helt egen dagsorden i jagten på den drage, der lemlæstede ham. På et andet skib, der er kommet til Marjura før oberstens, finder man bl.a. købmanden Baldyr Brummeren, der har en last af smuglervåben til modstandsbevægelsen. Han ledsages af vindheksen Silvia og præstinden Perrima, hvis kloster ligger på Marjuras issletter. Alle disse personers veje krydses og støder sammen på Marjura, og samtidig er mystiske kræfter på Marjura sat i gang, og der hviskes om, at den mystiske konfluks nærmer sig.
Historien er temmelig kompliceret og bliver overhovedet ikke forløst i dette bind. Læsningen besværliggøres desuden af, at man på skift følger de mange personer uden at de forskellige kapitler får en naturlig afslutning.Det gælder altså om at holde tungen lige i munden, og først langsomt vænner man sig til de umådeligt indviklede og mystiske steder og personer. Historien bider sig dog fast efterhånden, og man aner ganske langsomt, at der lægges op til noget temmelig unikt og enestående.
De tre følgende bind er allerede udkommet i Sverige, og forhåbentlig kommer de også på dansk snarest.
- Log ind for at skrive kommentarer
Svensk fantasy for voksne af den episke og storladne slags. Første bind i en serie på fire er med sine over 700 sider en ordentlig mundfuld, der udfordrer sin læser.
Erik Granström har ikke tidligere været udgivet på dansk, og i det hele taget er det ikke særlig meget svensk fantasy, der finder vej til det danske marked. Denne bog og serie er allerede blevet kult i Sverige, og det forklarer sandsynligvis, at bogen, der allerede blev udgivet i 2004, nu også får sin chance i Danmark.
Bogen kræver sin læser, både fordi historien er umådelig indviklet med et væld af mærkelige miljøer og væsner, men også fordi sproget er snørklet, højtideligt og spækket med alle mulige person- og stednavne. Den tålmodige læser vil dog formentlig langsomt blive grebet af det spændende univers, og Tolkiens værker er jo (uden sammenligning i øvrigt) heller ikke let tilgængelige. Philip Pullmans univers og serie med ’Det gyldne kompas’ har noget af den samme stemning og miljøer, men hans bøger er unægtelig noget lettere at gå til.
Historien foregår i Trakorien, og man følger en række forskellige personer, der af den ene eller anden grund ender på øen Marjura ved polarisens rand. På Marjura findes Trakoriens vigtigste indtægtskilde, nemlig svovl, som både bruges til fremstilling af krudt, til pestbekæmpelse og til konservering af vin.
Svovlleverancerne er truet, og derfor sendes oberst Praanz da Kaelve til Marjura, men han er truet på livet af ukendte gerningsmænd. Om bord på skibet er også den vansirede, forbrændte dragejæger Arn Dunkelbrink, der har sin helt egen dagsorden i jagten på den drage, der lemlæstede ham. På et andet skib, der er kommet til Marjura før oberstens, finder man bl.a. købmanden Baldyr Brummeren, der har en last af smuglervåben til modstandsbevægelsen. Han ledsages af vindheksen Silvia og præstinden Perrima, hvis kloster ligger på Marjuras issletter. Alle disse personers veje krydses og støder sammen på Marjura, og samtidig er mystiske kræfter på Marjura sat i gang, og der hviskes om, at den mystiske konfluks nærmer sig.
Historien er temmelig kompliceret og bliver overhovedet ikke forløst i dette bind. Læsningen besværliggøres desuden af, at man på skift følger de mange personer uden at de forskellige kapitler får en naturlig afslutning.Det gælder altså om at holde tungen lige i munden, og først langsomt vænner man sig til de umådeligt indviklede og mystiske steder og personer. Historien bider sig dog fast efterhånden, og man aner ganske langsomt, at der lægges op til noget temmelig unikt og enestående.
De tre følgende bind er allerede udkommet i Sverige, og forhåbentlig kommer de også på dansk snarest.
Kommentarer