Anmeldelse
Sværmen
- Log ind for at skrive kommentarer
Skræmmende realisme og actionfyldt spænding forenes i tysk science fiction epos, der sætter menneskets rolle på Jorden i perspektiv.
Noget er ved at ske. Mystiske orme samler sig i havet ud for Norges kyst, i Peru forsvinder en fisker, hvaler går til angreb på turistbåde ud for Canada, og i Stillehavet forårsager en ophobning af muslinger en ulykke, da de blokerer roret på et stort tankskib. På tværs af verden forsøger forskere at forbinde trådene. Men ingen kan forudse det, der er på vej. Før det er for sent.
’Sværmen’ er forlaget A Mock Books nyudgivelse af tyske Frank Schätzings bestseller fra 2004, og det er en af den slags bøger, hvor man ikke skal afsløre for meget om handlingen. Andet end, at den er værd at kaste sig ud i. Med sine 938 sider er ‘Sværmen’ ikke en lille bog. Hverken sidemæssigt eller tematisk. Den er et storladent epos, der spiller på alle tangenter for at vække en indsigt i sin læser og stikke lussinger ud til alle, der sætter mennesket i centrum af universet. Den en hymne for videnskaben med sit nøgtern syn på den verden, vi lever i, og forsøger med saglig begrundelse af sætte en tyk streg under, hvor lille menneskeheden er i det store hele - men hvor stor skade vi er i stand til at påføre os selv og alt andet liv på Jorden.
Romanen er science fiction blandet med økothriller i bedste Michael Crichton-stil, og netop dens tunge vægt på forholdet mellem natur, videnskab og menneskehed gør den super relevant i forhold til det igangværende opbrud af vores selvforståelse af vores plads i Jordens sårbare økosystem. Den er tidligere udkommet på dansk i 2010, men her 13 år efter fortjener den med sin skræmmende realisme og sin actionfyldte spænding på alle måder en ny chance på det danske bogmarked.
Man behøver ikke elske science fiction for at læse ‘Sværmen’. Den er først og fremmest en spændingsroman med noget på hjertet, og trods dens skræmmende størrelse, så bør man unde sig selv at læse den.

Kommentarer