Biografi om dansk kvinde, der hjalp den franske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig, og som efter krigen blev dekoreret både i Frankrig og i England for sin indsats.
Inden jeg læste denne bog, anede jeg ikke, at danske Sunneva Sandø, født på Færøerne i 1898, hjalp med at evakuere børn under tyskernes indmarch i Frankrig i 1940. Jeg kendte ikke til denne danske kvindes illegale aktiviteter i Paris, ej heller vidste jeg, at hun blev arresteret af Gestapo i 1944 og deporteret til Ravensbrück, hvor hun var, indtil De Hvide Busser befriede kvinderne i april 1945. Men jeg forstår godt, forfatter Anders Otte Stensager er blevet inspireret til at skrive om Sunneva, for hun må have været en spændende og usædvanlig kvinde.
Sunneva blev født på øen Sandø på Færøerne som første barn ud af seks. Hendes far er sognepræst på Sandø, indtil familien i 1902 vender tilbage til Danmark. I farens dagbogsoptegnelser fra børnenes barndom beskrives den ældste datter som stædig, egenrådig, dominerende og vanskelig. Som en pige, der altid kommer i klammeri med søskende og kammerater.
I 1916 bliver Sunneva nysproglig student som én ud af to piger i sin klasse. Hun begynder at læse medicin, men består aldrig, og i slutningen af 1920´erne rejser hun til Paris. Hun kommer til at bo på Montparnasse, og i løbet af 1930´erne starter hun sit eget gymnastikinstitut ved Luxembourghaven. Eleverne strømmer til, og instituttet vokser hele tiden i størrelse og anseelse indtil krigsudbruddet i 1939.
Efter besættelsen af Frankrig hjælper Sunneva flere gange den franske modstandsbevægelse ved at skjule jødiske familier og britiske agenter, indtil hun i 1944 hentes af Gestapo. Beskrivelserne af forhør, fængselsophold og kz-lejren Ravensbrück er frygtelige, som de er det i andre beretninger fra Anden Verdenskrig; den totalt umenneskelige behandling, vanviddet, meningsløsheden.
Anders Otte Stensager har tidligere skrevet bogen ’Kvinderne i Ravensbrück : danske skæbner i en tysk kz-lejr’, og det var under arbejdet med denne bog, han stødte på Sunneva Sandø og hendes livshistorie. Bogen om Sunneva er skrevet på baggrund af Sunneva Sandøs egen bog fra 1945 ’og dog er det sandt: i Kvindefængsel og Koncentrationslejr’ samt familiens privatkorrespondance igennem mange år.
Stensager skriver godt, fagligt og sobert, og måske er det bare mit skønlitterære hjerte, der savner mere indlevelse og at komme helt ind under huden på Sunneva. For det føler jeg ikke, jeg gør. Men som historisk beretning fungerer bogen absolut fint.
Kommentarer