Anmeldelse
Sumplandia! af Karen Russell
- Log ind for at skrive kommentarer
Bag den noget besynderlige titel gemmer sig et vaskeægte eventyr – en mørk og mytisk fortælling om et barns modige og ensomme færd mod de voksnes verden.
13-årige Ava Bigtree har boet hele sit liv i Sumplandia, som ligger på en ø i Florida 50 kilometer fra fastlandet. Sumplandia er den alligatorpark, som hendes familie har ejet og drevet i en menneskealder, og Avas mor, Hilola, er parkens navnkundige og ubestridte stjerne, som lokker turisterne til i tusindtal.
Men så dør Hilola af kræft, og alting begynder at gå ned ad bakke. Alligatorparken mister terræn til en nærliggende forlystelsespark, ”Mørkets Verden”, Avas bror, Kiwi, har i al hemmelighed taget arbejde hos konkurrenten for at holde styr på familiens økonomi, Avas far, ”Høvdingen”, er forsvundet et eller andet sted på fastlandet, og Avas søster Esceola er besat af kærligheden til en mand, som angiveligt har været død i generationer. Ava må drage på en livsfarlig færd for at redde dem alle, og hendes mål er den sagnomspundne og skræmmende del af Floridas sumpe, kendt som ”Underverdenen”.
Karen Russell er ny på det danske marked, og Sumplandia, som er hende første roman, var en af tre bøger som blev nomineret til Pulitzer-prisen i 2012. Bogen er da også enestående historiefortælling og samtidig en hyldest til fantasi, magi og mystik. Avas oplevelser og udvikling fra en lidt bleg og bange lille pige til sand heltinde er spændende og ikke til at lægge fra sig. Sproget er blomstrende, malerisk og detaljeret især i beskrivelserne af de mange aktører og de oplevelser, som det forunderlige sumpområde kan byde på, og skildringerne af alle de mange personer er vedkommende og levende.
Romanen kan i sin stemning og skildring af det sydlige Amerika få én til at tænke på både den dystre detektivhistorie True Detective og filmen Hushpuppy men egentlig også en regelret fantasyserie som Beautiful Creatures, og det er bestemt ikke så dårligt at blive sat i samme bås som ovennævnte tre mesterværker. Romanen er dog først og fremmest sin egen og glimrer ved sin særlige historie og opbygningen af sit helt eget univers, som vist aldrig er set før.
- Log ind for at skrive kommentarer
Bag den noget besynderlige titel gemmer sig et vaskeægte eventyr – en mørk og mytisk fortælling om et barns modige og ensomme færd mod de voksnes verden.
13-årige Ava Bigtree har boet hele sit liv i Sumplandia, som ligger på en ø i Florida 50 kilometer fra fastlandet. Sumplandia er den alligatorpark, som hendes familie har ejet og drevet i en menneskealder, og Avas mor, Hilola, er parkens navnkundige og ubestridte stjerne, som lokker turisterne til i tusindtal.
Men så dør Hilola af kræft, og alting begynder at gå ned ad bakke. Alligatorparken mister terræn til en nærliggende forlystelsespark, ”Mørkets Verden”, Avas bror, Kiwi, har i al hemmelighed taget arbejde hos konkurrenten for at holde styr på familiens økonomi, Avas far, ”Høvdingen”, er forsvundet et eller andet sted på fastlandet, og Avas søster Esceola er besat af kærligheden til en mand, som angiveligt har været død i generationer. Ava må drage på en livsfarlig færd for at redde dem alle, og hendes mål er den sagnomspundne og skræmmende del af Floridas sumpe, kendt som ”Underverdenen”.
Karen Russell er ny på det danske marked, og Sumplandia, som er hende første roman, var en af tre bøger som blev nomineret til Pulitzer-prisen i 2012. Bogen er da også enestående historiefortælling og samtidig en hyldest til fantasi, magi og mystik. Avas oplevelser og udvikling fra en lidt bleg og bange lille pige til sand heltinde er spændende og ikke til at lægge fra sig. Sproget er blomstrende, malerisk og detaljeret især i beskrivelserne af de mange aktører og de oplevelser, som det forunderlige sumpområde kan byde på, og skildringerne af alle de mange personer er vedkommende og levende.
Romanen kan i sin stemning og skildring af det sydlige Amerika få én til at tænke på både den dystre detektivhistorie True Detective og filmen Hushpuppy men egentlig også en regelret fantasyserie som Beautiful Creatures, og det er bestemt ikke så dårligt at blive sat i samme bås som ovennævnte tre mesterværker. Romanen er dog først og fremmest sin egen og glimrer ved sin særlige historie og opbygningen af sit helt eget univers, som vist aldrig er set før.
Kommentarer