Kan man få muskler af at læse noveller? Ved hjælp af Marius Nørup-Nielsens "Styrkeprøver" kan man gøre forsøget, men man skal dog ikke blive skuffet, hvis det mislykkes.
Marius Nørup-Nielsen har før lavet digtsamlingerne: "Karakteristikon" og "Alle tiders barn". I Styrkeprøver er det noveller, der er på programmet. Novellerne er meget forskellige, og der er ikke nogen rød tråd. De handler om det, som næsten alle noveller handler om: Sex, barndommen, ungdommen, alderdommen og det midt imellem.
At historierne er så forskellige er både en styrke og en svaghed. Jeg synes, de bedste er de skæve og dem, hvor formen er lidt anderledes end traditionelle noveller, som f.eks. i "Hun" der er skrevet som en kvinde, der fortæller om sin frygtelige barndom. Der hvor det lykkedes knap så godt er i de noveller, der ligner klummer fra magasiner og blade med causerier over dagligdagsting. Som i "En nært forestående Michael Douglas", hvor fortælleren bitcher over at stå og vente på en togstation.
Men hvem er det styrkeprøver for? For læseren eller for forfatteren? Når man har en novelle som hedder: "I al væsentlighed, mig" kunne det godt tænkes, at det er Marius, der lige skal flekse sine sproglige og litterære muskler for at imponere anmelderne og vel også damerne. For læseren er det dog ingen styrkeprøve at læse "Styrkeprøver", selvom det nogle gange tager lidt tid, inden man f.eks. fatter strukturen i novellen "Hun".
Decideret sixpack og svulmende overarme til at imponere damerne har jeg dog ikke fået ved læsning af bogen. Det kan selvfølgelig være, at man får pigernes opmærksomhed, hvis man går med bogen under armen, så de kan se at man er up-to-date med god ny dansk litteratur.
Samleren, 2007. 128 sider.
Kommentarer