Straf af Håkan Nesser og Paula Polanski

Håkan Nesser triumferer igen med overrumplende spænding og fantastisk fortælleteknik i denne nye mystiske roman om straf og skyld og fortrydelse.

Ganske overraskende barsler Håkan Nesser med en ny roman. Og mere overraskende er angivet en medforfatter: Paula Polanski. Man er knap ”kommet sig” over hans seneste: Levende og døde i Winsford, som jeg har videregivet til mangen en låner. Forventningsfuldt griber man den næste. Og man bliver ikke skuffet.

Det igangsættende tema er klassisk: en døende mand ønsker en sidste gerning udført, inden han forlader denne verden. Den døende Tibor sender et brev til en klassekammerat, med hvem han ingen kontakt har haft siden barndommen. Vennen er den anerkendte forfatter, Max Schmeling. Max irriteres af opfordringen men beslutter alligevel at svare på brevet og at begive sig tilbage til barndommens by. Samme tema som Nesser anvender i krimien: ’Skyggerne og regnen’. Ved mødet udleverer Tibor et manuskript, som Max bedes gennemlæse, idet han genopfrisker nogle begivenheder i barndommen, hvor Tibor har reddet ham. Nu får Max mulighed for at tilbagebetale. I Tibors manuskript udrulles hans liv, som har været dramatisk og fatalt: han har begået mord og siddet indespærret i mange år uden at have kontakt med sin eneste datter.

I Max’ liv har der været mange kvinder, hvor forholdet til den sidste har været uforløst. Som begivenhederne fra fortiden ruller frem, aner man, at noget skæbnesvangert vil dukke op om kvinderne i begges liv – eller er det de skæbnesvangre begivenheder i barndommen?

Nesser lokker os med på et romanprojekt, som tilsyneladende er en form for personlig vendetta. For hvad er virkelighed, og hvad er opdigtet? Og hvem er denne såkaldte medforfatter?

Nesser er en gudbenådet fortæller. Med en vanlig let og øvet hånd holder han læseren fanget som tilskuer til en katten efter musen-leg. Nesser fanger problematikken ved at være forfatter med hud og sjæl, hvilket indebærer både ensomhed og selvoptagethed, vel orkestreret af ’les femmes fatales’. I kan godt glæde jer til slutningen hvor alle ender mødes på en overraskende måde.

Originally published by Helle Regitze Boesen, Litteratursiden.