Smuk lille roman om Tyge Brahe og hans tid på øen Hven - ved hjælp af forfatterens beskrivelser rejser Stjerneborg sig virkelig af ruinen -
Anbefalet af bibliotekar Rosa Andersen, Gentofte Bibliotekerne
Renæssancen var i høj grad videnskabens tid, og Tyge Brahes opdagelser var banebrydende. Han blev født i 1546, og i 1576 tildelte Frederik II ham øen Hven på livstid. Han opholdt sig her i 20 år og byggede slottet Uranienborg og observatoriet Stjerneborg. I 1597 blev han tvunget væk fra Hven pga. uoverensstemmelser med den nye konge, Christian IV. Han levede i landflygtighed i Prag indtil sin død i 1601.
Jeg er ikke klar over, hvor meget man reelt ved om mennesket Tyge Brahe ud over disse facts, men romanen giver et meget nuanceret billede af både videnskabsmanden, elskeren og faderen Tyge Brahe. Bogen fokuser på årene på Hven, og det helt centrale er Tyge Brahes forhold og samliv med Kirstine.
Hun var bonde- og præstedatter, og Tyge Brahe fik ifølge romanen 8 børn med hende. Han nægtede hele sit liv at gifte sig med hende, da hans rige familie i så fald ville lukke pengekassen i. Den beslutning var dog ikke uden konsekvenser, og især gik det hårdt ud over Kirstine. I romanen hvisker de lokale i krogene om deres ugudelige samliv, smider rådden frugt efter hende på markedet og kalder hende skøge. Det sårer hende dybt, men hun er samtidig meget splittet og vil ikke undvære sine fine silkekjoler og al stadsen. Hendes børn har aldrig sultet, som hun selv gjorde, og hvis hun forlader Brahe mister hun alt. Forfatteren tager i høj grad Kirstines parti, og det farver naturligvis beskrivelsen af Brahe.
Brahe fremstår i romanen ikke som noget sympatisk bekendtskab, og det er tydeligt, at det er videnskaben, han brænder for. Bogen beskriver Brahe som en hård og lidt krukket herre, men i forhold til videnskaben fornemmer man hans ydmyghed. Han får et blidere væsen under de natlige observationer af stjerner og planeter. Han glemmer desværre også alt om familie og forpligtelser, hvorimod Kirstine gør hvad hun kan for at holde sammen på stumperne.
"Stjerneborg" er utrolig læsværdig, især pga. det meget smukke og poetiske sprog. Opbygningen i små korte kapitler fører os gennem små stemningsmættede scener, og man berøres især af forfatterens sympati for Kirstine. Ved hjælp af forfatterens beskrivelser rejser Stjerneborg sig virkelig af ruinen, og man får et godt kendskab til livet i 1500-tallet på godt og ondt.
Oversat fra svensk af Anne Marie Bjerg efter 'Stjärneborg'. Gyldendal, 2003. 217 sider
Lån bogen på 
Kommentarer