Anmeldelse
Stillidsen af Donna Tartt
- Log ind for at skrive kommentarer
”Stillidsen” er et berømt renæssancemaleri, som på mange måder er hovedpersonen i denne mageløse fortælling om en ung mands dannelse - og om kunstens betydning i vores liv.
Theo Decker er kun 13 år, da hans elskede mor omkommer ved en terrorbombning på et kunstmuseum i New York. Theo overlever mirakuløst, men på sin vej ud af ruindyngerne støder han på en dødeligt såret ældre mand. Manden betror ham en gammel ring, giver Theo en adresse i New York og beder drengen om at passe på det lille verdensberømte maleri af ”Stillidsen”. Maleriet, som Theo bærer med sig gennem hele sin ungdom, skal få afgørende betydning for hans liv og skæbne.
Theos far har forladt familien, så drengen er i teorien helt alene i verden. Han opsøger først den gamle mands adresse, som viser sig at være et antikvariat, hvor den gamle mands partner, Hobie, bor. Her bor Theo i nogle uger, derefter hos en skolekammerats rige forældre, inden hans alkoholiserede far pludselig kommer på banen. I de næste to år bor Theo hos faderen i Las Vegas, og efter mødet med den jævnaldrende Boris bliver det et liv i en tåge af sprut og stoffer. Da faderen dør i en bilulykke, vender Theo tilbage til New York og får lov til at bo hos Hobie. Med tiden bliver Theo partner i antikvitetsforretningen, men nogle uheldige dispositioner omkring salget af nogle møbler trækker Theo ind i kunstens kriminelle og dødsensfarlige underverden. Og så er der også lige det med maleriet.
Donna Tartt har kun skrevet tre romaner siden debuten i 1982, og det nyeste mesterværk fra hendes hånd skulle efter sigende have været tolv år undervejs. Forfatteren er kendt for at pudse og pleje hver eneste detalje og at være ekstremt omhyggelig med sine ord og sin handling. Men selvom bogen er på over 800 sider, og alle beskrivelser er spækket med detaljer, føles bogen ikke på noget tidspunkt kedelig eller som værende for lang. Handlingen i bogen er således umiddelbart spændende, men især de mange lag i historien og de levende og interessante beskrivelser af personer og steder gør, at det er en bog. man kun nødigt lægger fra sig.
Spændingsdelen er suverænt opbygget startende med en desperat Theo på et hollandsk hotel, og først næsten 800 sider længere fremme får man forklaringen. Det kan man da kalde en begyndelse, som i den grad pirrer ens nysgerrighed, og som også af den grund holder læseren fanget. Tartts roman har mange litterære referencer – Dickens, Chandler og nogle af de store russiske forfattere, og kombineret med store emner som kærlighed, besættelse, sorg, identitet og dannelse er der her skabt en af de helt store og sjældne oplevelser. En genial og litterær roman, der appellerer til både hjerte og forstand.
- Log ind for at skrive kommentarer
”Stillidsen” er et berømt renæssancemaleri, som på mange måder er hovedpersonen i denne mageløse fortælling om en ung mands dannelse - og om kunstens betydning i vores liv.
Theo Decker er kun 13 år, da hans elskede mor omkommer ved en terrorbombning på et kunstmuseum i New York. Theo overlever mirakuløst, men på sin vej ud af ruindyngerne støder han på en dødeligt såret ældre mand. Manden betror ham en gammel ring, giver Theo en adresse i New York og beder drengen om at passe på det lille verdensberømte maleri af ”Stillidsen”. Maleriet, som Theo bærer med sig gennem hele sin ungdom, skal få afgørende betydning for hans liv og skæbne.
Theos far har forladt familien, så drengen er i teorien helt alene i verden. Han opsøger først den gamle mands adresse, som viser sig at være et antikvariat, hvor den gamle mands partner, Hobie, bor. Her bor Theo i nogle uger, derefter hos en skolekammerats rige forældre, inden hans alkoholiserede far pludselig kommer på banen. I de næste to år bor Theo hos faderen i Las Vegas, og efter mødet med den jævnaldrende Boris bliver det et liv i en tåge af sprut og stoffer. Da faderen dør i en bilulykke, vender Theo tilbage til New York og får lov til at bo hos Hobie. Med tiden bliver Theo partner i antikvitetsforretningen, men nogle uheldige dispositioner omkring salget af nogle møbler trækker Theo ind i kunstens kriminelle og dødsensfarlige underverden. Og så er der også lige det med maleriet.
Donna Tartt har kun skrevet tre romaner siden debuten i 1982, og det nyeste mesterværk fra hendes hånd skulle efter sigende have været tolv år undervejs. Forfatteren er kendt for at pudse og pleje hver eneste detalje og at være ekstremt omhyggelig med sine ord og sin handling. Men selvom bogen er på over 800 sider, og alle beskrivelser er spækket med detaljer, føles bogen ikke på noget tidspunkt kedelig eller som værende for lang. Handlingen i bogen er således umiddelbart spændende, men især de mange lag i historien og de levende og interessante beskrivelser af personer og steder gør, at det er en bog. man kun nødigt lægger fra sig.
Spændingsdelen er suverænt opbygget startende med en desperat Theo på et hollandsk hotel, og først næsten 800 sider længere fremme får man forklaringen. Det kan man da kalde en begyndelse, som i den grad pirrer ens nysgerrighed, og som også af den grund holder læseren fanget. Tartts roman har mange litterære referencer – Dickens, Chandler og nogle af de store russiske forfattere, og kombineret med store emner som kærlighed, besættelse, sorg, identitet og dannelse er der her skabt en af de helt store og sjældne oplevelser. En genial og litterær roman, der appellerer til både hjerte og forstand.
Kommentarer