Intensiteten øges først henimod slutningen i den stille thriller, som ikke er Kubicas bedste.
I Chicago forsvinder Esther Vaughan, og hendes sambo Quinn leder som en besat efter hende. I sin søgen opdager hun foruroligende ting om Esther, som hun ikke anede noget om, og Quinn ved efterhånden ikke, hvad hun skal. Quinn får hjælp af vennen Ben og kriminalassistent Robert Davies, men de kommer ikke rigtig videre. Samtidig i en lille by i Michigan forelsker den unge Alex sig i en nytilflyttet ung kvinde, og da han opdager, at hun har slået sig ned i et gammelt forladt hus lige overfor, finder han modet til at kontakte hende, og de bliver venner – eller det tror han. Han mener at vide, at grunden til hendes besøg i byen har noget med den lokale psykolog Dr. Giles at gøre, men hvordan det hænger sammen, kan han ikke greje, og måske er hans fornemmelse forkert.
’Stille nu’ er meget lang tid om at komme i gang, faktisk sker der ikke ret meget i den første halvdel af bogen, hvorefter handlingen tager fart. Den sidste fjerdedel foregår i et hæsblæsende tempo. Spændingen og intensiteten kunne godt have været fordelt noget bedre. Den mørke stemning indikerer, at det på et tidspunkt vil kulminere i et eller andet forfærdeligt, og da kulminationen kommer, er den både forventet og meget overraskende på samme tid. Selvom jeg havde regnet plottet ud, blev jeg alligevel temmelig rystet over slutningen.
Der er ikke så mange personer i ’Stille nu’- Særlig dem i Michigan fremstår skarpe og velbeskrevne, hvorimod Quinn, Ben og de andre i Chicago er en smule upræcise og tågede. Måske fordi historien kun udspiller sig over nogle få dage, og vi ikke rigtig hører noget om deres baggrund.
Jeg har læst både ’Den perfekte pige’ og ’Pretty Baby’ af samme forfatter, og jeg synes begge er bedre end denne. Jeg vil dog anbefale alle tre til læsere af ’Kvinden i toget’ af Paula Hawkins, ’Kvinden i kahyt nr. 10’ af Ruth Ware, ’En fremmed i huset’ af Shari Lapena og andre psykologiske thrillere.
Kommentarer