Anmeldelse
Stieg Larssons arv: nøglen til Palmemordet
- Log ind for at skrive kommentarer
Med en blanding af fiktion og fakta føres læseren gennem både Larssons og Stocklassas søgen efter sandheden om den sagnomspundne krimigåde.
Palmemordet er efter 33 år endnu ikke opklaret. I denne roman peges direkte på en ny gerningsmand og flere medskyldige. Konklusionen er, at gerningsvåbnet ligger i en bankboks i Sverige. Det er spændende og til tider underholdende læsning, og du må forberede dig på en rejse gennem hovedrystende inkompetence fra ledelsen i både politi og efterretningstjenesten i Sverige. Ville man egentlig opklare mordet dengang, og vil man nu?
Stieg Larsson havde en teori om, hvem morderen var, og Jan Stocklassa har i årevis gravet dybere i teorien. Der er nogle huller og hurtige konklusioner, der ikke helt underbygges, men i og med at bogen sælges som en ”Dokumentarroman”, slugte jeg det meste. Vi har læst, hørt og set om Palmemordet mange gange før, alligevel har Stocklassa formået at højne og holde spændingskurven på konspirationerne med denne nye teori.
I virkeligheden var det kun en sekundær hobby for Stieg Larsson at skrive krimier, selvom det er det, han er mest kendt for. Han var først og fremmest dybdeborende og kritisk journalist, der afdækkede den ekstreme højredrejning i Sverige. Dernæst researchede han på og hjalp også med til med opklaringen Palmemordet. Det var et både glemt og hemmelig gemt Palme-arkiv, journalist Jan Stocklassa i 2014 fik adgang til 10 år efter Larssons død. Det viste sig, at hans arbejde og research havde et overlap.
Stocklassa brugte, i sin søgen efter sandheden om Palme-mordet, metoder som ligger på kanten af loven og moralen. Det må den kritiske læser selv forholde sig til. Men det er svært ikke at blive fascineret af historien, hvor mørklægning og falske tilståelser er på fuld højde med Kennedy-mordet i 1963.
Stocklassa ville egentlig bare skrive en bog om steder, hvor der havde været begået mord eller grov kriminalitet for så at undersøge stedets videre liv og beboere. Han fandt en historie om en lejlighed på 250 kvadratmeter midt i Stockholm. I 1932 fandt en 15-årig pige sin far, kokkepigen og husholdersken dræbt. Morderen var sønnen i familien, som senere på dagen skød sin kone og sig selv på en restaurant, da politiet dukkede op. Den historie har tilsyneladende intet med Palmemordet at gøre - og dog - den store og attraktive lejlighed lå ubeboet hen, indtil Alf Enerström i 1980 flyttede ind sammen med skuespillerinden Gio Petré. Da politi i 1993 skulle sætte Enerström ud, fordi han ikke betalte husleje, skød han mod dem gennem hoveddørens glasruder og sårede en betjent. Han havde en revolver lig den, Palme blev skudt med. Han var desuden kendt for sit store had mod Palme og havde været i søgelyset for mordet. Det blev startskuddet til denne bog.
Er du interesseret i Palme-mordet, så er der blandt andet også skrevet ’Den usandsynlige morder’ af Thomas Pettersson og ’Palmemordet’ af Thomas Ladegaard, der begge behandler mordet helt faktuelt.
- Log ind for at skrive kommentarer
Med en blanding af fiktion og fakta føres læseren gennem både Larssons og Stocklassas søgen efter sandheden om den sagnomspundne krimigåde.
Palmemordet er efter 33 år endnu ikke opklaret. I denne roman peges direkte på en ny gerningsmand og flere medskyldige. Konklusionen er, at gerningsvåbnet ligger i en bankboks i Sverige. Det er spændende og til tider underholdende læsning, og du må forberede dig på en rejse gennem hovedrystende inkompetence fra ledelsen i både politi og efterretningstjenesten i Sverige. Ville man egentlig opklare mordet dengang, og vil man nu?
Stieg Larsson havde en teori om, hvem morderen var, og Jan Stocklassa har i årevis gravet dybere i teorien. Der er nogle huller og hurtige konklusioner, der ikke helt underbygges, men i og med at bogen sælges som en ”Dokumentarroman”, slugte jeg det meste. Vi har læst, hørt og set om Palmemordet mange gange før, alligevel har Stocklassa formået at højne og holde spændingskurven på konspirationerne med denne nye teori.
I virkeligheden var det kun en sekundær hobby for Stieg Larsson at skrive krimier, selvom det er det, han er mest kendt for. Han var først og fremmest dybdeborende og kritisk journalist, der afdækkede den ekstreme højredrejning i Sverige. Dernæst researchede han på og hjalp også med til med opklaringen Palmemordet. Det var et både glemt og hemmelig gemt Palme-arkiv, journalist Jan Stocklassa i 2014 fik adgang til 10 år efter Larssons død. Det viste sig, at hans arbejde og research havde et overlap.
Stocklassa brugte, i sin søgen efter sandheden om Palme-mordet, metoder som ligger på kanten af loven og moralen. Det må den kritiske læser selv forholde sig til. Men det er svært ikke at blive fascineret af historien, hvor mørklægning og falske tilståelser er på fuld højde med Kennedy-mordet i 1963.
Stocklassa ville egentlig bare skrive en bog om steder, hvor der havde været begået mord eller grov kriminalitet for så at undersøge stedets videre liv og beboere. Han fandt en historie om en lejlighed på 250 kvadratmeter midt i Stockholm. I 1932 fandt en 15-årig pige sin far, kokkepigen og husholdersken dræbt. Morderen var sønnen i familien, som senere på dagen skød sin kone og sig selv på en restaurant, da politiet dukkede op. Den historie har tilsyneladende intet med Palmemordet at gøre - og dog - den store og attraktive lejlighed lå ubeboet hen, indtil Alf Enerström i 1980 flyttede ind sammen med skuespillerinden Gio Petré. Da politi i 1993 skulle sætte Enerström ud, fordi han ikke betalte husleje, skød han mod dem gennem hoveddørens glasruder og sårede en betjent. Han havde en revolver lig den, Palme blev skudt med. Han var desuden kendt for sit store had mod Palme og havde været i søgelyset for mordet. Det blev startskuddet til denne bog.
Er du interesseret i Palme-mordet, så er der blandt andet også skrevet ’Den usandsynlige morder’ af Thomas Pettersson og ’Palmemordet’ af Thomas Ladegaard, der begge behandler mordet helt faktuelt.
Kommentarer