Anmeldelse
Steve Sem-Sandberg: De fattige i Lódz
- Log ind for at skrive kommentarer
I den polske by Lódz blev den racistiske nazi-ideologi under Anden Verdenskrig udlevet i sin mest perverterede form.
Byen lå i det område, som Nazityskland tilranede sig efter overfaldet på Polen i 1939 og døbte Warthegau.
Tyskere flyttede til byen som herrefolk i luksus. Slettede alt, hvad der var polsk og jødisk. Brugte ludfattige polakker som slavefolk og tjenere og stuvede næsten 200.000 jøder sammen i en ghetto – efter at alle Lódz’ synagoger blev brændt ned.
Den svenske forfatter Steve Sem-Sandberg har skrevet en fremragende dokumentarroman om livet i ghettoen, og som så mange andre romaner og filmfortællinger om lignende temaer i samme periode bruger Steve Sem-Sandberg en virkelig historisk person som omdrejningspunkt for romanen: Mordechai Chaim Rumkowski. Han er i historien gået over som ham, der holdt talen »Giv mig jeres børn«.
Mordechai Chaim Rumkowski blev af nazisternes indsat som en slags borgmester med næsten uindskrænket magt i den jødiske ghetto. I virkeligheden en kollaboratør, der i sin dobbeltrolle havde direkte adgang til nazisternes top, fik både materielle og ikke-materielle fordele og til gengæld sørgede for ro, orden og arbejdsomhed blandt sine jødiske medborgere.
Før krigen var han forretningsmand og leder af et hjem for forældreløse. Han havde ikke selv børn og blev taget i pædofili.
I den nævnte tale bad han direkte forældre om at aflevere deres børn til ham, som han så kunne give videre til nazisterne – for at beskytte ghettoen.
Sem-Sandbergs roman handler om børn som ofre og om, hvad der er og kan være inde i et menneske. Genren er den skønlitterære dokumentar-fortælling, der er blevet til på grundlag af notater fra medarbejdere i ghettoens arkiv. 3000 sider skrevet kollektivt af en håndfuld ansatte.
Bogen er fremragende portrætkunst og en stærk psykologisk undersøgelse af en person, der på ofrenes vegne lavede en aftale med djævlen og spillede et uhyrligt dobbeltspil. Det er ikke hyggelæsning: Børn bliver spiddet, korporligt misbrugt og tvangsdeporteret. En ualmindelig stærk og hjertegribende dokumentarroman.
Steve Sem-Sandberg: De fattige i Lódz, 661 sider (Gyldendal).
- Log ind for at skrive kommentarer
I den polske by Lódz blev den racistiske nazi-ideologi under Anden Verdenskrig udlevet i sin mest perverterede form.
Byen lå i det område, som Nazityskland tilranede sig efter overfaldet på Polen i 1939 og døbte Warthegau.
Tyskere flyttede til byen som herrefolk i luksus. Slettede alt, hvad der var polsk og jødisk. Brugte ludfattige polakker som slavefolk og tjenere og stuvede næsten 200.000 jøder sammen i en ghetto – efter at alle Lódz’ synagoger blev brændt ned.
Den svenske forfatter Steve Sem-Sandberg har skrevet en fremragende dokumentarroman om livet i ghettoen, og som så mange andre romaner og filmfortællinger om lignende temaer i samme periode bruger Steve Sem-Sandberg en virkelig historisk person som omdrejningspunkt for romanen: Mordechai Chaim Rumkowski. Han er i historien gået over som ham, der holdt talen »Giv mig jeres børn«.
Mordechai Chaim Rumkowski blev af nazisternes indsat som en slags borgmester med næsten uindskrænket magt i den jødiske ghetto. I virkeligheden en kollaboratør, der i sin dobbeltrolle havde direkte adgang til nazisternes top, fik både materielle og ikke-materielle fordele og til gengæld sørgede for ro, orden og arbejdsomhed blandt sine jødiske medborgere.
Før krigen var han forretningsmand og leder af et hjem for forældreløse. Han havde ikke selv børn og blev taget i pædofili.
I den nævnte tale bad han direkte forældre om at aflevere deres børn til ham, som han så kunne give videre til nazisterne – for at beskytte ghettoen.
Sem-Sandbergs roman handler om børn som ofre og om, hvad der er og kan være inde i et menneske. Genren er den skønlitterære dokumentar-fortælling, der er blevet til på grundlag af notater fra medarbejdere i ghettoens arkiv. 3000 sider skrevet kollektivt af en håndfuld ansatte.
Bogen er fremragende portrætkunst og en stærk psykologisk undersøgelse af en person, der på ofrenes vegne lavede en aftale med djævlen og spillede et uhyrligt dobbeltspil. Det er ikke hyggelæsning: Børn bliver spiddet, korporligt misbrugt og tvangsdeporteret. En ualmindelig stærk og hjertegribende dokumentarroman.
Steve Sem-Sandberg: De fattige i Lódz, 661 sider (Gyldendal).
Kommentarer