Stenfjæs går igen af Lars Daneskov

Stenfjæs vender tilbage i en rablende historie om lejrskole, hjemve, spøgelser, ulykkelig kærlighed, ketchup og et vildsvinehovede.

I anden bog om Lulu, Otto og den magiske ønskesten Stenfjæs skal Lulus klasse på ferielejr på et gammelt slot. Lulu glæder sig, men Otto er ikke glad for at være væk fra sin mor. Og slet ikke da han finder ud af, at Hasselback Slot ligger midt i en skov og derudover er hjemsøgt af spøgelser.

Det er ingen ringere end slottets tidligere ejer Baron von Schmuksak, hans ungdomskærlighed, den smukke Iris, og hans kone, den møgsure og ækle mokke Bothilde, der går igen og skaber natteuro. Og selvfølgelig bliver Lulu og Otto blandet ind i en (spøgelses)historie om ulykkelig kærlighed, træben, usynlige heste, ketchup og et vildsvinehoved. Men hvad er der blevet af Stenfjæs? Den magiske ønskesten lever sit selvvalgte liv på havets bund et sted. Eller det er i hvert fald, hvad Lulu tror, for pludselig har deres energiske lærer, Werner Dam, fået fingrene i en sjov sten, der hurtigt forvandles til Hr. Troldetot, med briller, overskæg og garnhår. Så nu er der ikke bare spøgelser løs på slottet, men også en ønskesten.

Igen bliver man blæst bagover af Lars Daneskovs fortælleglæde og skøre indfald, der taler til både børn og voksne. Lulu og Ottos helt særlige venskab skildres så fint, de passer sammen som fod i hose trods deres forskelligheder. Lulu har en fornemmelse for Ottos vanskeligheder i forholdet til sin mor, der tydeligvis er syg på en eller anden måde, og hun passer på ham, men prøver også at presse ham lidt. Mens Otto bringer lidt mere ro, eftertænksomhed og snusfornuft ind i forholdet.

Charlotte Pardis sort/hvide illustrationer er så skønne og spiller rigtig godt sammen med det skrevne ord. Kapitlerne har en fin længde i forhold til højtlæsning og det er en historie der kan appellere til både drenge og piger. Mine drenge på snart 7 år elsker ihvertfald 'Stenfjæs' og Lars Daneskovs bøger generelt. Bøgerne kan læses højt fra cirka seks år.