Stemmer fra graven af Elly Griffiths

Endnu et dejligt gensyn med Ruth Galloway og kriminalinspektør Harry Nelson, som vi denne gang får lov til at komme helt ind under huden på.

Da der på en byggeplads bliver fundet et lig i et fly fra 2. verdenskrig, bliver både Ruth og Nelson indblandet i en sag, der vokser sig større i takt med bogens udvikling. Det viser sig, at liget er piloten Fred Blackstock, som af uforklarlige årsager er endt dér. Han skulle nemlig være død for længe siden under krigen, og han skulle slet ikke have fløjet det fly. Der sker snart flere overfald og dødsfald, og de er alle sammen på en eller anden måde knyttet til familien Blackstock, som stadig bor i det dystre slægtshus i området.

’Stemmer fra graven’ er en velkomponeret og fængslende krimi, hvor handlingen hele tiden twister, og hvor spændingskurven er konstant opadgående. Det skudsikre plot holder hele vejen, og jeg blev på bedste krimimanér overrasket over slutningen. Også på det private område udvikler romanen sig fra sine forgængere, da den noget akavede Ruth pludselig er vældig ombejlet, hvilket hun slet ikke er vant til. Da Ruth er min favorit hovedperson, trækker indblikket i deres privatliv min anmeldelse i en særligt positiv retning, da jeg efterhånden føler, at jeg har udviklet et mangeårigt venskab med seriens karakterer. Selvom jeg er så stor fan af Ruth og alle de andre, er jeg sikker på, at det aldrig fylder for meget. Krimi og spænding er stadig i centrum, og det er præcis sådan, det skal være.

'Stemmer fra graven' er som de seks forrige i serien fyldt med lune og underspillet humor, hvilket gør læseoplevelsen endnu bedre. Trods spænding, mord og overfald er bogen og serien stadig i den mindre voldelige ende af krimigenren, og jeg kan derfor anbefale den til alle med hang til spænding. Hver bog har en afsluttet historie, men jeg vil alligevel anbefale at læse alle bøgerne i kronologisk rækkefølge, da karakterernes liv og personlige udvikling for alvor får lov at brillere på den måde.