Anmeldelse
Stallo af Stefan Spjut
- Log ind for at skrive kommentarer
Velskrevet trolde-thriller fra de nordsvenske skove.
I 1978 bliver en lille dreng kidnappet i de svenske skove. Moren påstår, at det var en trold, som tog ham, men ingen tror på hende.
Herefter springer fortællingen frem til 2004, hvor vi møder Susso Myrén. Hun har hele sit liv været fascineret af trolde, som hun er overbevist om eksisterer i de laplandske skove, efter at have set et foto hendes afdøde morfar tog, hvor en bjørn løber gennem skoven med et mærkeligt væsen på ryggen.
Så forsvinder endnu et barn, og Susso involveres i efterforskningen, da et af hendes vildt-kameraer har fotograferet en mystisk mand i nærheden af, hvor barnet forsvandt. Men politiet tror naturligvis ikke på trolde-teorien, så sammen med sin mor og eks-kæresten Torbjörn starter hun sin egen efterforskning, der fører dem igennem det meste af Sverige.
Allerede da jeg fik bogen i hænderne, var jeg betaget af ”Stallo”, Stefan Spjuts debut på dansk. Bogens sidekanter er sorte, så man har fornemmelsen af at sidde med en æske, man åbner op. Og ud af æsken kravler trolde og andre mystiske uvæsner fra den samiske folketro.
Det lyder nærmest som et børneeventyr, men det er det langt fra. Ved at forankre sin fortælling i en meget realistisk ramme, som Stefan Spjut bruger god tid på at opbygge, bliver de mystiske Stallo pludselig meget virkelighedsnære, og tanken om, at de lever parallelt med det moderne samfund, virker med ét slet ikke usandsynligt.
I hjemlandet Sverige er Spjut blevet sammenlignet med Stephen King, og jeg er enig i, at han har samme sikre greb om miljøbeskrivelsen og giver læseren en eminent i skildring af den svenske natur og det barske vinterklima. Der er også glimt af ondskab, men her vælger Spjut en lidt anden vej end King, hvilket jeg synes klæder romanen. Den bliver nemlig – trods trolde og uvæsner – en nærmest socialrealistisk thriller, der udfolder sig i et roligt tempo. Så forvent ikke en vild og blodig pageturner.
Jeg er meget begejstret for en anden svensk forfatter, John Ajvide Lindqvist, der skriver i tusmørket mellem det overnaturlige og det virkelige. Med ”Stallo” bevæger Stefan Spjut sig ind i samme område, og han gør det elegant og overbevisende.
En velskrevet og spændende ”trolde-thriller”, som hurtigt får læseren overbevist om, at de samiske uvæsner er lige så virkelige som os. For som en kollega sagde om romanen: ”Hvis du ikke tror på trolde og andre mystiske væsener, så læs Stefan Spjuts roman Stallo, for bagefter tvivler du ikke.”
Også omtalt på Bogrummet.dk
- Log ind for at skrive kommentarer
Velskrevet trolde-thriller fra de nordsvenske skove.
I 1978 bliver en lille dreng kidnappet i de svenske skove. Moren påstår, at det var en trold, som tog ham, men ingen tror på hende.
Herefter springer fortællingen frem til 2004, hvor vi møder Susso Myrén. Hun har hele sit liv været fascineret af trolde, som hun er overbevist om eksisterer i de laplandske skove, efter at have set et foto hendes afdøde morfar tog, hvor en bjørn løber gennem skoven med et mærkeligt væsen på ryggen.
Så forsvinder endnu et barn, og Susso involveres i efterforskningen, da et af hendes vildt-kameraer har fotograferet en mystisk mand i nærheden af, hvor barnet forsvandt. Men politiet tror naturligvis ikke på trolde-teorien, så sammen med sin mor og eks-kæresten Torbjörn starter hun sin egen efterforskning, der fører dem igennem det meste af Sverige.
Allerede da jeg fik bogen i hænderne, var jeg betaget af ”Stallo”, Stefan Spjuts debut på dansk. Bogens sidekanter er sorte, så man har fornemmelsen af at sidde med en æske, man åbner op. Og ud af æsken kravler trolde og andre mystiske uvæsner fra den samiske folketro.
Det lyder nærmest som et børneeventyr, men det er det langt fra. Ved at forankre sin fortælling i en meget realistisk ramme, som Stefan Spjut bruger god tid på at opbygge, bliver de mystiske Stallo pludselig meget virkelighedsnære, og tanken om, at de lever parallelt med det moderne samfund, virker med ét slet ikke usandsynligt.
I hjemlandet Sverige er Spjut blevet sammenlignet med Stephen King, og jeg er enig i, at han har samme sikre greb om miljøbeskrivelsen og giver læseren en eminent i skildring af den svenske natur og det barske vinterklima. Der er også glimt af ondskab, men her vælger Spjut en lidt anden vej end King, hvilket jeg synes klæder romanen. Den bliver nemlig – trods trolde og uvæsner – en nærmest socialrealistisk thriller, der udfolder sig i et roligt tempo. Så forvent ikke en vild og blodig pageturner.
Jeg er meget begejstret for en anden svensk forfatter, John Ajvide Lindqvist, der skriver i tusmørket mellem det overnaturlige og det virkelige. Med ”Stallo” bevæger Stefan Spjut sig ind i samme område, og han gør det elegant og overbevisende.
En velskrevet og spændende ”trolde-thriller”, som hurtigt får læseren overbevist om, at de samiske uvæsner er lige så virkelige som os. For som en kollega sagde om romanen: ”Hvis du ikke tror på trolde og andre mystiske væsener, så læs Stefan Spjuts roman Stallo, for bagefter tvivler du ikke.”
Også omtalt på Bogrummet.dk
Kommentarer