Angstspændt roman om bortførelsen af en ung kvinde – og hendes ihærdige forsøg på at overleve.
Ejendomsmægleren Anni O’Sullivan bliver brutalt bortført efter fremvisningen af et hus.
Skræmt fra vid og sans vågner hun op i en hytte, hvor alle vinduer har skodder for, skabslågerne er låst, og alle møbler er naglet til gulvet. Bortføreren, som hun hurtigt begynder at kalde Monstret i sine tanker, er en besynderlig mand. Han styrer Annis fangeskab med hård hånd; hun må kun bade, spise, læse og gå på toilet, når det passer ham. Desuden bliver hun udsat for daglige voldtægter, og det viser sig hurtigt, at han kun er ude på at gøre hende gravid, så de kan få ”den perfekte familie”.
Bogen er skrevet som samtaler mellem Anni og hendes psykolog – eller nærmere Annis enetaler til psykologen. Gennem disse samtaler får man langsomt Annis historie, helt fra bortførelsen, livet i løbet af de 12 måneder, hun var fanget, over flugten og til hendes liv bagefter. Og Anni har det langt fra let, ikke nok med at hun har svært ved at stole på folk, hun begynder også at få en følelse af, at hun stadig er i fare. En følelse, der viser sig at holde stik.
Når man har vænnet sig til bogens enetaleform, giver det kontrollerede sprog og de korte sætninger en god beskrivelse af en bange, men kontrolleret kvinde. Desværre er der et par svipsere midt i bogen, hvor jeg-fortælleren pludselig bruger udtryk som ”mega” og ”nederen”. Det gør, at Anni går fra at virke kontrolleret i sine følelser til, at hun nærmest virker som en forskruet teenager. Heldigvis kommer sproget hurtigt tilbage på sporet, og man kan så nyde de sidste kapitlers grufulde afsløringer.
Bogen kan anbefales på lige fod med bøger af Mary Higgins Clark og Joy Fielding – begge forfattere, der skriver fremragende spændingsbøger. Her er samme form for psykologisk spændingsmoment, samme type hovedperson og samme fine måde at samle alle enderne til sidst.
Kommentarer