Efter at have læst godt og vel halvdelen af bogen, kunne jeg ikke lade være med at tænke, at denne forfatter vist er blevet inspireret af Natascha Kampusch's 3096 dage. Og derefter tænkte jeg "Helt ærligt, find dog på din egen historie i stedet for at slå plat på sådan en tragedie." Faktisk er hovedpersonen i bogen på et tidspunkt inde på at hvis nogen skal tjene penge på hendes historie, så er det da hende selv. - er det ikke lidt dobbeltmoralsk? Fortælleren i bogen bliver skildret, som en bitter og følelseskold person og på trods af alle de uhyrligheder som hun bliver udsat for, er det lidt svært af blive grebet af øjeblikket og lade følelserne få frit løb. Selve plottet syntes jeg var ganske urealistisk og hænger på ingen måde sammen, men virker søgt og som en hovsa-løsning.
Kommentarer