Anmeldelse
Sprog af Mikkel Wallentin
- Log ind for at skrive kommentarer
I den populære serie med Tænkepauser, videnskabsformidlingens svar på bouillonterningen, er vi nået til emnet sprog. Ny viden og underholdende læsning for læseheste og sprognørder.
Aarhus Universitet har givet en række af deres fremmeste forskere en bunden opgave: Skriv kort, klart og fyldestgørende om det emne, I forsker i – og gør det på en måde, så den almindeligt interesserede dansker uden særlige forudsætninger kan forstå det og blive klogere. Jeg tør vædde med, at det for mange af dem har voldt mere besvær, end hvis de skulle forfatte en lærd artikel beregnet til fagfolk.
Formidling til folket er i vælten for tiden: Naturvidenskabelige foredrag fylder auditorier og streames til biografer og forsamlingshuse landet over, og serien med Tænkepauser ligger, hver gang der kommer en ny udgivelse, på boghandlernes bestsellerlister. Nu behøver man ikke engang hive 48 kr. op af tegnebogen, denne her om sprog har jeg ganske gratis og fuldt lovligt downloadet på nettet.
Som livslang læsehest og sprognørd er jeg ikke ganske uden forudsætninger på området, men der forekommer alligevel øjenåbnende sammenstillinger, og bidder af ny viden bliver også serveret. Det mest givende ved bogen er dog, at den faktisk rejser flere spørgsmål, end den giver svar. Forfatteren har nemlig valgt at forsøge at indkredse, hvad sprog egentlig er, og bruger det meste af bogen på at forklare, hvor svært, ja nærmest umuligt, det er at komme med en klar definition. At forfatteren har en faglig baggrund som hjerneforsker kommer til udtryk i, at det er menneskets brug af sprog, der er hans indfaldsvinkel. Indledningsvis fastslår han, at vi er afhængige af sprog, som en narkoman er afhængig af sit fix.
Undervejs kommer han med eksempler fra sprogvidenskabens underdiscipliner som fonetik, grammatik og semantik, men uden at pladsen tillader ham at gå i dybden. Hele vejen igennem bruger han i stedet hverdagsnære metaforer som bildøre og tømmermænd til at illustrere sine pointer, og det gør bogen både underholdende og let at læse.
Af særlig interesse for brugere af Litteratursiden er den refererede undersøgelse, der viser at børn, der læser meget, tilegner sig ord langt hurtigere end børn, der ikke læser. Tilmed vil de, der specifikt læser meget skønlitteratur, generelt have et større ordforråd end dem, der mest læser fagbøger.
Sprog er sexet, fastslår forfatteren – evolutionsbiologisk er evnen til at kommunikere en forudsætning for, at vi kan overleve som art, og sproget er hjørnestenen i civilisationen. Sprogforskere diskuterer stadig, om det overhovedet er muligt for os at tænke uden for sproget. Men andre ord: Definerer vores verden sproget, eller er det vores sprog, der definerer verden?
Den lille bog indeholder 13.484 ord. De giver tilsammen god mening og sætter en masse tanker i gang. Dermed må formålet med en Tænkepause siges at være opfyldt.
Oprindeligt skrevet af Mie Henriksen, Litteratursiden.
En særlig tak til Bente for lån af billedet på Facebook. Hun har en pragtfuld blog, hvor du kan følge hendes læseproces og få gode anbefalinger.

Kommentarer