Anmeldelse
Spansk ild af Wouter van Mastricht
- Log ind for at skrive kommentarer
Stor, flot og farverig fortælling om krig, forræderi, kærlighed, svigt, religion, troskab, ondskab og had i Wouter van Mastrichts debutroman.
”Roldáns øjne glødede i det mørke ansigt, irisserne var store og intense som en kats. ”Jeg har hele tiden vidst, det ville ende sådan her, Sharpe, du og jeg. Hvorfor? Det ved jeg ikke. Du skulle jo under alle omstændigheder dø. Her eller et andet sted, det kunne være lige meget. Og nu er din tid kommet.”
Stedet er Mastricht – tiden er Trediveårskrigen og personerne er mange – rigtig mange.
Mastricht har i mange år været under spansk herredømme, men her i 1630 er byen blevet befriet. Byen er præget af religionsstridigheder mellem de katolske præster og calvinister, der er stor utilfredshed med bystyret, pesten og fattigdommen hærger, så der er let spil for den spanske hær, som vil forsøge at generobre byen.
Der bliver begået flere meget bestialske mord i byen, og vor helt, officeren og tolken Evan Sharpe, får til opgave at opspore morderen og afsløre komplottet mod byen. Roldán ved, at Sharpe er den eneste, der kan forpurre overraskelsesangrebet på byen, så alt bliver sat ind på at finde og myrde ham.
Sharpe må grueligt meget igennem inden det endelige og afgørende møde med Roldán endelig finder sted dybt ned i kalkstensgrotterne uden for byen Mastricht, hvor Roldán skjuler sig sammen med Sharpes kidnappede kæreste.
Wouter van Mastricht har skrevet en stor og underholdende roman. Hans udgangspunkt er to historiske begivenheder fra Mastricht i 1630’erne, og resten er fri fantasi. Hans styrke, synes jeg, er hans gode evne til at beskrive byen og miljøet. Her er skarpe billeder af fattigdom, overklassens rigdom, skidt og møg i byens gader, de beklumrede værtshuse, ædle møer og andet godtfolk.
Men det må også med, at romanen er lang, meget lang, og vi skal have meget at vide, men jeg synes det betaler sig at holde ud.
Bogen vil uden tvivl tiltale de læsere, som slugte Jordens søjler og Uendelige verden af Ken Follett.
Bogens allersidste sætning på side 646 antyder, at der må komme en fortsættelse – den vil jeg glæde mig til.
- Log ind for at skrive kommentarer
Stor, flot og farverig fortælling om krig, forræderi, kærlighed, svigt, religion, troskab, ondskab og had i Wouter van Mastrichts debutroman.
”Roldáns øjne glødede i det mørke ansigt, irisserne var store og intense som en kats. ”Jeg har hele tiden vidst, det ville ende sådan her, Sharpe, du og jeg. Hvorfor? Det ved jeg ikke. Du skulle jo under alle omstændigheder dø. Her eller et andet sted, det kunne være lige meget. Og nu er din tid kommet.”
Stedet er Mastricht – tiden er Trediveårskrigen og personerne er mange – rigtig mange.
Mastricht har i mange år været under spansk herredømme, men her i 1630 er byen blevet befriet. Byen er præget af religionsstridigheder mellem de katolske præster og calvinister, der er stor utilfredshed med bystyret, pesten og fattigdommen hærger, så der er let spil for den spanske hær, som vil forsøge at generobre byen.
Der bliver begået flere meget bestialske mord i byen, og vor helt, officeren og tolken Evan Sharpe, får til opgave at opspore morderen og afsløre komplottet mod byen. Roldán ved, at Sharpe er den eneste, der kan forpurre overraskelsesangrebet på byen, så alt bliver sat ind på at finde og myrde ham.
Sharpe må grueligt meget igennem inden det endelige og afgørende møde med Roldán endelig finder sted dybt ned i kalkstensgrotterne uden for byen Mastricht, hvor Roldán skjuler sig sammen med Sharpes kidnappede kæreste.
Wouter van Mastricht har skrevet en stor og underholdende roman. Hans udgangspunkt er to historiske begivenheder fra Mastricht i 1630’erne, og resten er fri fantasi. Hans styrke, synes jeg, er hans gode evne til at beskrive byen og miljøet. Her er skarpe billeder af fattigdom, overklassens rigdom, skidt og møg i byens gader, de beklumrede værtshuse, ædle møer og andet godtfolk.
Men det må også med, at romanen er lang, meget lang, og vi skal have meget at vide, men jeg synes det betaler sig at holde ud.
Bogen vil uden tvivl tiltale de læsere, som slugte Jordens søjler og Uendelige verden af Ken Follett.
Bogens allersidste sætning på side 646 antyder, at der må komme en fortsættelse – den vil jeg glæde mig til.
Kommentarer