Tredje og sidste del af historien om de syv Benedict-brødre og mødet med deres Soulfinder. Overbevisende og anderledes paranormal kærlighedshistorie.
Læsere af de to første bind i serien vil vide, at savanter er mennesker udstyret med særligt stærke paranormale evner. Savanter kan tale med hinanden gennem telepati og har desuden hver deres egen helt specielle evne. En savant har kun en eneste udkåren i sit liv – sin Soulfinder.
Crylstal tilhører en sådan savantfamilie, og som det syvende barn i familien burde hun have helt specielle evner, men sådan er det bare ikke. Crystal er tilsyneladende håbløst almindelig og lidt af en fiasko på alle områder, for eksempel er hun ikke i stand til at kommunikere telepatisk, og så er hun håbløst sat i skyggen af sin på alle måder succesfulde søster, Diamond. Det eneste, Crystal er virkelig god til, er at finde ting, der er forsvundet.
Crystal og hendes familie tager til Denver, og Crystal og Diamond støder i bogstaveligste forstand ind i de to Benedict-brødre Trace og Xav. Diamond genkender hurtigt Trace som sin Soulfinder, og det bliver hurtigt besluttet, at brylluppet skal afholdes i Venedig, hvor hendes familie kommer fra. Crystal kan til gengæld ikke fordrage Xav, men da de skal arrangere polterabend for det kommende brudepar, tvinges de til at være tættere sammen, og langsomt ændrer hendes følelser sig. Benedict-familien flyver til Venedig til brylluppet, men snart bliver de forsamlede savanter angrebet, og nogle kidnappes. Nu bliver det umage par tvunget til at arbejde sammen for at forhindre, at en stærk fjende skal lykkes med at fjerne det ellers ubrydelige bånd mellem alle soulfindere.
Roman-serien er skrevet som et alternativ til de meget populære kærlighedshistorier, hvor alle mulige overnaturlige væsener er indblandet, og det er egentlig lykkedes rigtigt fint.
Serien har undervejs faktisk udviklet sig ganske fornuftigt og fremstår efterhånden med sit helt eget og særegne univers. Især beskrivelsen af Crystals inderlige afsky for Xav og deres efterhånden dybere følelser for hinanden fungerer perfekt, og at forfatteren faktisk kan skrive, kommer især til udtryk i den fine beskrivelse af Venedig og byens særlige stemning. Dertil skal lægges den finurlige og stille humor, der findes mellem linjerne.
Bogen føjer sig således smukt til den strøm af ”udødelig kærlighed tilsat lidt gys og spænding”, som i den grad har afløst den gængse kærlighedsroman for unge. Især piger og kvinder i alle aldre sluger disse bøger råt, og med Soulfinders får de faktisk et godt, veldisponeret og velskrevet bud på en fornyelse af genren.
Kommentarer