Anmeldelse
Soul af Dorthe Nors
- Log ind for at skrive kommentarer
En velfortalt debutroman om mørke, angst og brændte børn, men heldigvis også en roman om kærlighed, forløsning og håb.
Det kunne have været en hyggelig, moderne ”feel-good-roman” fra Århus. Sådan starter bogen i hvert fald. De to hovedpersoner møder på første linje hinanden på café Jorden i Århus. De er begge studerende; han er teologistuderende (på 8. år) og soulmusiker, hun er litteraturstuderende. De forelsker sig lidenskabeligt i hinanden og flytter meget hurtigt sammen. Nu kunne romanen være fortsat med studier, cafébesøg, lykke og lidt hygge-konflikter.
Men det gør den ikke, for både Astrid og Jaan gemmer på frygtelige hemmeligheder fra deres barndom.
Han kommer fra et overklassehjem i Skodsborg, men har rødder i både Sverige og Holland (derfra navnet Jaan). Han er enebarn med karriereforældre, hvilket har betydet, at han både har rejst meget og været meget alene.
Hun kommer fra en lille by i Vestjylland. Hendes forældre er landmænd, og hun har en lillebror, der er spastiker efter en ulykke, da han var lille.
Sammen tager de hul på angsten, mørket, skylden og skammen. Det er ikke let, for de har begge været udsat for frygtelige svigt, og de har begge været dygtige til at lægge låg på deres følelser. Men med fare for at lyde banal, så er deres kærlighed så stor, at de får det grimme frem i lyset og forliger sig med det.
'Soul' er en helstøbt og velskrevet roman. Enkelte steder er den en smule langtrukken, men knapt har man tænkt tanken, at nu må der gerne ske et eller andet, før der sker en forfærdelig masse. Både på det ydre og på det indre plan. Hovedpersonerne opholder sig nemlig i lange perioder i Sverige, København og i Holland. Og de gennemlever så voldsomme følelsesmæssige kriser, at det er næsten ubærligt. Men kriserne og de traumatiske oplevelser er sprogligt så godt fortalt, at det aldrig bliver utroværdigt eller patetisk, og det er virkelig en kunst, synes jeg!
Hvor er det dejligt, at denne debutroman er fra 2001, og vi i dag skriver 2007, for det betyder, at forfatteren allerede har skrevet yderligere to romaner: 'Stormesteren' (2003) og 'Ann Lie' (2005), jeg kan kaste mig over!
- Log ind for at skrive kommentarer
En velfortalt debutroman om mørke, angst og brændte børn, men heldigvis også en roman om kærlighed, forløsning og håb.
Det kunne have været en hyggelig, moderne ”feel-good-roman” fra Århus. Sådan starter bogen i hvert fald. De to hovedpersoner møder på første linje hinanden på café Jorden i Århus. De er begge studerende; han er teologistuderende (på 8. år) og soulmusiker, hun er litteraturstuderende. De forelsker sig lidenskabeligt i hinanden og flytter meget hurtigt sammen. Nu kunne romanen være fortsat med studier, cafébesøg, lykke og lidt hygge-konflikter.
Men det gør den ikke, for både Astrid og Jaan gemmer på frygtelige hemmeligheder fra deres barndom.
Han kommer fra et overklassehjem i Skodsborg, men har rødder i både Sverige og Holland (derfra navnet Jaan). Han er enebarn med karriereforældre, hvilket har betydet, at han både har rejst meget og været meget alene.
Hun kommer fra en lille by i Vestjylland. Hendes forældre er landmænd, og hun har en lillebror, der er spastiker efter en ulykke, da han var lille.
Sammen tager de hul på angsten, mørket, skylden og skammen. Det er ikke let, for de har begge været udsat for frygtelige svigt, og de har begge været dygtige til at lægge låg på deres følelser. Men med fare for at lyde banal, så er deres kærlighed så stor, at de får det grimme frem i lyset og forliger sig med det.
'Soul' er en helstøbt og velskrevet roman. Enkelte steder er den en smule langtrukken, men knapt har man tænkt tanken, at nu må der gerne ske et eller andet, før der sker en forfærdelig masse. Både på det ydre og på det indre plan. Hovedpersonerne opholder sig nemlig i lange perioder i Sverige, København og i Holland. Og de gennemlever så voldsomme følelsesmæssige kriser, at det er næsten ubærligt. Men kriserne og de traumatiske oplevelser er sprogligt så godt fortalt, at det aldrig bliver utroværdigt eller patetisk, og det er virkelig en kunst, synes jeg!
Hvor er det dejligt, at denne debutroman er fra 2001, og vi i dag skriver 2007, for det betyder, at forfatteren allerede har skrevet yderligere to romaner: 'Stormesteren' (2003) og 'Ann Lie' (2005), jeg kan kaste mig over!
Kommentarer