Anmeldelse
Sort perle af Liza Marklund
- Log ind for at skrive kommentarer
Marklunds spændingsroman begynder som et godt eventyr med et vellykket plot, men ender som en banal og kulørt ugebladskrimi.
’Sort Perle’ er sprunget ud af sorgen efter drabet på Liza Marklunds veninde, Sveriges tidlige udenrigsminister Anna Lindh. En sorg over pengenes magt og tabet af det naive og uspolerede. Bogen er præget af en noget anderledes stemning end Marklunds kendte serie om Annika Bengtzon
’Sort perle’ foregår på Cookøerne, som Marklund selv har besøgt flere gange. Vi er tilbage i 1990’erne og møder den seje unge kvinde Kiona, der hjælper sin familie med at dykke efter perler, men mest drømmer om at få en uddannelse.
En dag kommer en forlist båd med en svensk mand til øen. Det kommer der dramatiske og romantiske begivenheder ud af, for pludselig kommer der nogle mystiske mænd og tager svenskeren med sig. Kiona følger sit hjerte og rejser, mod familiens vilje, ud i verden for at finde ham igen.
Det er kærlighed og kildevand på en idyllisk ø, der kæmper mod den vestlige finansverdens magtbegærlige og pengegriske mordere. Læseren lærer undervejs om dyrs rettigheder, religion, krigen i Rwanda og om, hvordan den amerikanske nationalbank i virkeligheden er privatejet.
Liza Marklund har sagt farvel til Annika Bengtzon, og hun citeres for at være ligeglad med, hvad folk vil have. Det er både forståeligt og acceptabelt efter 18 år med samme hovedperson, men som læser behøver jeg ikke være tilfreds, når jeg ved, at hun kan mere og bedre. Dog tror jeg, at der kan komme en ordentlig tjubang actionfilm ud af denne bog.

Kommentarer