Herlig billedkavalkade med forbindende tekst, der giver et indblik i danskerne ferievaner i gamle dage. Et både underholdende og oplysende lille stykke dansk kulturhistorie.
Hardervig er tidligere turistchef i Skagen og har skrevet flere lokalhistoriske bøger. I en række løst sammenknyttede essays fører han på charmerede og veloplagt vis læseren gennem gamle dages ferieglæder i et sprog, der flyder let og ubesværet og med mange, humoristiske anstrøg. Han bygger blandt andet på mundtlige overleveringer fra meget gamle damer, der har været tjenende ånder på fortidens badehoteller og pensionater, og han supplerer sin tekst med citater fra aviser og ugeblade.
Bogen er en guldgrube af illustrationer i form af fotos og vittighedstegninger, som forfatteren gennem mange år har indsamlet på loppemarkeder og hos marskandisere. Tekst og illustrationer vægter lige højt. De supplerer hinanden ualmindelig fint og indfanger på malende vis svundne tiders atmosfære.
Feriebegrebet kendte man ikke før år 1900. Det bedrestillede borgerskab kunne tage på helsebringende kurophold, og disse udviklede sig fra spartanske steder, der bød på vandgrød og tørre kiks, til egentlige ferieetablissementer med et luksuriøst præg. Bogen lægger ud med en beskrivelse af det mondæne Skagens Badehotel og det ferieliv, der udfoldede sig her omkring år 1900. Det er fortrinsvis langs Strandvejen og den jyske vestkyst, badehotellerne for de velhavende skyder op, og flere af dem får et par ord med på vejen.
Forfatteren kommer omkring mange aspekter af ferielivet, for eksempel transportmulighederne, der udvikler sig fra de ubekvemme, utøjsbefængte, hestetrukne køretøjer til tog, færger, automobiler og - oh skræk - flyvemaskiner! Skagens Badehotel havde således meget forudseende en hangar med plads til otte flyvemaskiner, så Europas kronede hoveder forholdsvis nemt kunne komme frem.
Omgangstonen på badestederne er præget af, at de frekventeres af nogenlunde jævnbyrdige mennesker. Der behøves en stor kurvekuffert for at medbringe al det tøj, etiketten kræver, og damernes anvendelse af smykker røber, om de hører til de foragtede nyrige. Især kvindernes badetøj er voluminøst og heldækkende, og det er en gåde, hvordan de nogen sinde når ud i vandet. De lokale og den ældre generation gruer for sædernes forfald, og særlige strandvagter forsynet med målebånd sikrer sig, at de unge piger ikke skejer ud og vækker ”dyret” i manden! Men udviklingen er ubarmhjertig. Tiderne skifter, og snart kan man se flere og flere kvindelige cyklister, der oven i købet viser, at de har ben.
Hovedvægten af bogen er lagt på de velhavendes ferier i årtierne lige før og efter år 1900, men forfatteren omtaler også behovet for billige, kollektive ferieformer, der opstår efter ferieloven i 1938 giver de fleste ret til betalt ferie. Det kuriøse og det underholdende dominerer bogen, men forfatteren anslår en alvorligere tone i beskrivelsen af de fattige, underernærede, københavnske baggårdsbørn, som tilbydes sommerferieophold på bondegårde og i svagbørnskolonier.
Bogen signalerer sommerferielæsning, men den fortjener at blive læst hele året. Den vil kunne interessere bredt, ikke mindst de af os, der kender nogle af de omtalte badesteder i dag.
Kommentarer