Anmeldelse
Sommeren før mørket af Doris Lessing
- Log ind for at skrive kommentarer
En midaldrende kvinde gennemlever en identitetskrise den sommer, hvor mand og børn er spredt for alle vinde.
Doris Lessing, der modtog Nobelprisen i litteratur i 2007, har et stort og varieret forfatterskab bag sig. Denne roman udkom første gang i 1973 og er et smukt eksempel på feministisk litteratur, der ikke er væsentligt mærket af tidens tand.
Kate Brown, velklædt, effektiv engelsk overlægefrue og mor til 4 voksne børn, kaster sig ud i et midlertidigt job i en stor international organisation den sommer, hvor ægtemanden fremmer sin karriere med nogle måneder i USA og passer sine små, diskrete affærer med helt unge kvinder, mens børnene går deres egne veje. Senere har Kate en ikke særligt vellykket affære med en meget yngre mand. Hjemme i London giver en mærkelig sygdom og senere bekendtskabet med en ung oprørsk, men usikker pige, Kate ekstra stof til eftertanke.
Selv om bogen hører til blandt de mindst komplicerede i forfatterskabet, kræver den alligevel en del af læseren. Doris Lessing er en meget bevidst og intellektuel forfatter, der afsøger samfundsmønstre og det indviklede, sammensatte menneskelige sind.
I denne roman er hovedpersonen ganske vist en slags talerør for forfatteren, men ikke hendes marionet. Hun fremstår meget overbevisende i sin søgen efter sit inderste væsen. Der er ikke megen handling i bogen, der for en stor del består af indre monologer, hvor Kate reflekterer over sit liv og sine roller som hustru og mor, hvor hun har undertrykt egne behov i en grad, så hun er blevet væk for sig selv. Roller, hun viderefører som omsorgsfuld organisator i sommerjobbet og senere over for den unge elsker. En tilbagevendende drøm om en såret sæl, som hun prøver at hjælpe tilbage til dens rette element, symboliserer Kates identitetskrise.
Selv om bogen selvfølgelig bærer præg af den tid, den er skrevet i, er der så megen substans i den, at moderne kvinder ikke vil have problemer med at spejle sig i Kates situation. Bogen rummer ingen bastante løsninger. Kate vender tilbage til familien som et nyt menneske. Hun er blevet meget klogere på sig selv, men hun er ikke færdig med sin selvransagelse.
- Log ind for at skrive kommentarer
En midaldrende kvinde gennemlever en identitetskrise den sommer, hvor mand og børn er spredt for alle vinde.
Doris Lessing, der modtog Nobelprisen i litteratur i 2007, har et stort og varieret forfatterskab bag sig. Denne roman udkom første gang i 1973 og er et smukt eksempel på feministisk litteratur, der ikke er væsentligt mærket af tidens tand.
Kate Brown, velklædt, effektiv engelsk overlægefrue og mor til 4 voksne børn, kaster sig ud i et midlertidigt job i en stor international organisation den sommer, hvor ægtemanden fremmer sin karriere med nogle måneder i USA og passer sine små, diskrete affærer med helt unge kvinder, mens børnene går deres egne veje. Senere har Kate en ikke særligt vellykket affære med en meget yngre mand. Hjemme i London giver en mærkelig sygdom og senere bekendtskabet med en ung oprørsk, men usikker pige, Kate ekstra stof til eftertanke.
Selv om bogen hører til blandt de mindst komplicerede i forfatterskabet, kræver den alligevel en del af læseren. Doris Lessing er en meget bevidst og intellektuel forfatter, der afsøger samfundsmønstre og det indviklede, sammensatte menneskelige sind.
I denne roman er hovedpersonen ganske vist en slags talerør for forfatteren, men ikke hendes marionet. Hun fremstår meget overbevisende i sin søgen efter sit inderste væsen. Der er ikke megen handling i bogen, der for en stor del består af indre monologer, hvor Kate reflekterer over sit liv og sine roller som hustru og mor, hvor hun har undertrykt egne behov i en grad, så hun er blevet væk for sig selv. Roller, hun viderefører som omsorgsfuld organisator i sommerjobbet og senere over for den unge elsker. En tilbagevendende drøm om en såret sæl, som hun prøver at hjælpe tilbage til dens rette element, symboliserer Kates identitetskrise.
Selv om bogen selvfølgelig bærer præg af den tid, den er skrevet i, er der så megen substans i den, at moderne kvinder ikke vil have problemer med at spejle sig i Kates situation. Bogen rummer ingen bastante løsninger. Kate vender tilbage til familien som et nyt menneske. Hun er blevet meget klogere på sig selv, men hun er ikke færdig med sin selvransagelse.
Kommentarer