Anmeldelse
Som offer til Molok af Åsa Larsson
- Log ind for at skrive kommentarer
Så er Rebecka Martinsson endelig tilbage i storform i nyt krimi-drama fra Kiruna-området.
Rebecka Martinsson, Anna-Maria Mella og deres kolleger skal opklare en sag, der på ingen måder er nem. En ældre kvinde findes brutalt myrdet, hendes barnebarn, Marcus, er forsvundet, og samtidig kan der være en forbindelse til en bjørn, der tilsyneladende har ædt et menneske.
Mordet på Sol-Britt Uusitalo er dog langt fra det eneste, Rebecka har at kæmpe med. Hun når knap nok at være på sagen i et døgn, før hun bliver skubbet ud på sidelinjen af kollegaen, Carl von Post, der håber på at få lidt publicity og mulighed for at fremme sin egen karriere. Det får Rebecka til at tage ferie for at kunne fortsætte med at optrevle sagen på egen hånd, da hun er sikker på, at der er en forbindelse mellem dette mord og sagen om den flugtbilist, der dræbte Sol-Britts søn.
Sideløbende med Rebeckas undersøgelser af, hvad der er hændt i Marcus’ familie, har vi historien om den unge lærerinde, Elina Petterson, der ankommer til Kiruna i starten af 1914. Hun er blevet ansat af direktør Hjalmar Lundbohm til at undervise minearbejdernes børn i landsbyskolen. Hun forelsker sig i Hjalmer, og trods alders- og klasseforskel, indleder de et hedt forhold, der dog også giver Elina en meget farlig fjende, overopsynsmand Fasth.
Bjørnen, Sol-Britts død og Elinas skæbne viser sig at være tre brikker i samme sag. Elinas historie fra starten af forrige århundrede er i sig selv en fin historie om en ung kvindes kamp for lærdom, kærlighed og overlevelse. Elinas historie danner baggrund for det videre forløb, og som læser er man nødt til at få optrevlet hele familiehistorien for at finde motivet bag mordene.
Bogen kan varmt anbefales, dog vil jeg mene, at man bør læse serien om Rebecka Martinsson i rækkefølge, da der ind imellem er hentydninger til noget i Rebeckas fortid, der er beskrevet i de øvrige bøger. Dette er en ”blød” krimi uden for meget vold og blod. Så er man til de mere stilfærdige krimier, hvor personerne beskrives lige så indgående som opklaringsarbejdet, er denne en klar favorit.
- Log ind for at skrive kommentarer
Så er Rebecka Martinsson endelig tilbage i storform i nyt krimi-drama fra Kiruna-området.
Rebecka Martinsson, Anna-Maria Mella og deres kolleger skal opklare en sag, der på ingen måder er nem. En ældre kvinde findes brutalt myrdet, hendes barnebarn, Marcus, er forsvundet, og samtidig kan der være en forbindelse til en bjørn, der tilsyneladende har ædt et menneske.
Mordet på Sol-Britt Uusitalo er dog langt fra det eneste, Rebecka har at kæmpe med. Hun når knap nok at være på sagen i et døgn, før hun bliver skubbet ud på sidelinjen af kollegaen, Carl von Post, der håber på at få lidt publicity og mulighed for at fremme sin egen karriere. Det får Rebecka til at tage ferie for at kunne fortsætte med at optrevle sagen på egen hånd, da hun er sikker på, at der er en forbindelse mellem dette mord og sagen om den flugtbilist, der dræbte Sol-Britts søn.
Sideløbende med Rebeckas undersøgelser af, hvad der er hændt i Marcus’ familie, har vi historien om den unge lærerinde, Elina Petterson, der ankommer til Kiruna i starten af 1914. Hun er blevet ansat af direktør Hjalmar Lundbohm til at undervise minearbejdernes børn i landsbyskolen. Hun forelsker sig i Hjalmer, og trods alders- og klasseforskel, indleder de et hedt forhold, der dog også giver Elina en meget farlig fjende, overopsynsmand Fasth.
Bjørnen, Sol-Britts død og Elinas skæbne viser sig at være tre brikker i samme sag. Elinas historie fra starten af forrige århundrede er i sig selv en fin historie om en ung kvindes kamp for lærdom, kærlighed og overlevelse. Elinas historie danner baggrund for det videre forløb, og som læser er man nødt til at få optrevlet hele familiehistorien for at finde motivet bag mordene.
Bogen kan varmt anbefales, dog vil jeg mene, at man bør læse serien om Rebecka Martinsson i rækkefølge, da der ind imellem er hentydninger til noget i Rebeckas fortid, der er beskrevet i de øvrige bøger. Dette er en ”blød” krimi uden for meget vold og blod. Så er man til de mere stilfærdige krimier, hvor personerne beskrives lige så indgående som opklaringsarbejdet, er denne en klar favorit.
Kommentarer