Anmeldelse
Sølvgrisene af Lindsey Davis
- Log ind for at skrive kommentarer
Didius Falco er privat meddeler i Kejser Vespasians Rom år 70. Med rapkæftet frækhed fortæller han om de indsmuglede, engelske forsølvede blyblokke, der spiller en vigtig rolle i hans aktuelle sag. Forrygende historisk kriminalroman - underholdende på virkelig mange måder.
Vi befinder os i Romerriget omkring år 70 efter Kristi fødsel lige efter Kejser Neros rædselsregimente. Historien er befolket af romere fra alle samfundsklasser. Mange er ude efter magten, men kejser Vespasian prøver at regere det store rige på en hæderlig måde.
Ikke nemt på den tid, men heldigvis hjælpes han af den uforfærdede Marcus Didius Falco som privatdetektiv – eller som det på den tid hed: ”privat meddeler”. Falco får hjælp af bl.a. en række meget stærke kvinder: hans mor, vaskekonen Lenia for slet ikke at tale om Helena, en ung nyskilt, meget utraditionel og selvstændig kvinde.
Det store rige strækker sig fra Italia til Britannia, Germania, Gallia og videre til Hispania. Riget bliver styret af statholdere og den store romerske hær under kejseren. Sølvgrisene, som det hele handler om, er blybarrer med et stort indhold af sølv, der kan smeltes ud af dem. Sådan en sølvgris dukker op et forkert sted.
Den er tydeligvis en af mange som er smuglet ud af Britannia af folk som vil kuppe Vespasian. Falco rejser til Britannia og optræder som træl i en engelsk sølvmine for at undersøge, hvad der foregår. Rejsen til Britannia giver den engelske forfatter lejlighed til at understrege, hvor surt og tåget der er – og hvor rædselsfulde englænderne er for vor romerske helt.
Den del af opgaven løses, og Falco ledsager den unge, meget usædvanlige kvinde, Helena, tilbage gennem Europa til Rom. Tilbage i Rom igen tages vi med rundt i Rom ad de store hovedveje, til Forum Romanum, Capitol ved de forskellige Porte og indfaldsveje til Rom. Et stort Triumftog med hele det brogede billede af romere i fuld udrustning med diverse krigsmaskiner går gennem byen – alt imens sidste del af sammensværgelsen opklares i en kælder i nærheden…
Brutalitet – og kærlighed
Brutaliteten i tiden er stor – især er livet som træl i en sølvmine ikke for tøsedrenge. Alligevel holdes den i en stil, der kan minde om tegnefilmsvold eller slagsmål i amerikanske westerns: voldsom action med knæk, smæld og bræk – men ikke værre end at helten kan ryste det af sig og fortsætte sin aktion. Ok - der dør nogen, trist nok, men så må der handles, og det bliver der. Og så er der en gedigen kærlighedshistorie:
Den nyskilte Helena og Falco tiltrækkes af hinanden – det er en umulig forbindelse, for hun hører til overklassen, og han er en rod fra et af de fattigste kvarterer i Rom. Hun har forladt sit skvat af en mand, og derfor overhovedet ikke parat til en ny. Alligevel udvikler det sig til en romance mellem hende og Falco. Romanen er sine steder ligefrem en rigtig kærlighedsroman, og de elskende må ufatteligt meget igennem for (muligvis) at få hinanden til sidst.
Kort sagt: God underholdning
Bogen er rigtig god underholdning: den historiske baggrund er korrekt uden trættende detaljerytteri. Inkarnerede krimilæsere vil nok finde den lidt vanskelig at komme i gang med, men lidt henne begynder kriminal- og sammensværgelseshistorien at hænge sammen og får en overraskende slutning.
Det kan være lidt svært at finde rundt i de lange latinske navne, men der er en udmærket oversigt over personerne og deres forbindelser foran i bogen. Et kort over både Rom og det gamle Romerrige hjælper til, at man kan følge med i, hvor vi bevæger os hen.
Det hele er skrevet i en fuldkommen vidunderlig humoristisk stil. Man ler højt især af vor helts befriende selvironi og af de ukuelige kvinders frimodighed. De er ikke sådan at løbe om hjørner med. Personligt er jeg ikke til historiske romaner, men denne giver snarere mindelser om Asterix (tegneserien af René Goscinny, som jo også foregår i Romerrigets områder).
Tiden er kulisse for personer, som er yderst menneskelige og moderne. Distancen til tiden giver en frihed for forfatteren til frit at digte og fabulere. Og det gør Lindsey Davis!
En blanding af Dan Turélls humoristiske krimier, Asterix’ humor tilsat barske kvinder og romantisk kærlighed gør bogen svær at placere i en bestemt genre.
Davis, Lindsey: Sølvgrisene. Oversat fra engelsk Elisabeth Ellekjær efter 'The silver pigs'. Århus : Klim, 1997. - 317 sider
Original 1989 – på dansk 1997. Bogen er første bind i en serie om Marcus Didier Falco.
- Log ind for at skrive kommentarer
Didius Falco er privat meddeler i Kejser Vespasians Rom år 70. Med rapkæftet frækhed fortæller han om de indsmuglede, engelske forsølvede blyblokke, der spiller en vigtig rolle i hans aktuelle sag. Forrygende historisk kriminalroman - underholdende på virkelig mange måder.
Vi befinder os i Romerriget omkring år 70 efter Kristi fødsel lige efter Kejser Neros rædselsregimente. Historien er befolket af romere fra alle samfundsklasser. Mange er ude efter magten, men kejser Vespasian prøver at regere det store rige på en hæderlig måde.
Ikke nemt på den tid, men heldigvis hjælpes han af den uforfærdede Marcus Didius Falco som privatdetektiv – eller som det på den tid hed: ”privat meddeler”. Falco får hjælp af bl.a. en række meget stærke kvinder: hans mor, vaskekonen Lenia for slet ikke at tale om Helena, en ung nyskilt, meget utraditionel og selvstændig kvinde.
Det store rige strækker sig fra Italia til Britannia, Germania, Gallia og videre til Hispania. Riget bliver styret af statholdere og den store romerske hær under kejseren. Sølvgrisene, som det hele handler om, er blybarrer med et stort indhold af sølv, der kan smeltes ud af dem. Sådan en sølvgris dukker op et forkert sted.
Den er tydeligvis en af mange som er smuglet ud af Britannia af folk som vil kuppe Vespasian. Falco rejser til Britannia og optræder som træl i en engelsk sølvmine for at undersøge, hvad der foregår. Rejsen til Britannia giver den engelske forfatter lejlighed til at understrege, hvor surt og tåget der er – og hvor rædselsfulde englænderne er for vor romerske helt.
Den del af opgaven løses, og Falco ledsager den unge, meget usædvanlige kvinde, Helena, tilbage gennem Europa til Rom. Tilbage i Rom igen tages vi med rundt i Rom ad de store hovedveje, til Forum Romanum, Capitol ved de forskellige Porte og indfaldsveje til Rom. Et stort Triumftog med hele det brogede billede af romere i fuld udrustning med diverse krigsmaskiner går gennem byen – alt imens sidste del af sammensværgelsen opklares i en kælder i nærheden…
Brutalitet – og kærlighed
Brutaliteten i tiden er stor – især er livet som træl i en sølvmine ikke for tøsedrenge. Alligevel holdes den i en stil, der kan minde om tegnefilmsvold eller slagsmål i amerikanske westerns: voldsom action med knæk, smæld og bræk – men ikke værre end at helten kan ryste det af sig og fortsætte sin aktion. Ok - der dør nogen, trist nok, men så må der handles, og det bliver der. Og så er der en gedigen kærlighedshistorie:
Den nyskilte Helena og Falco tiltrækkes af hinanden – det er en umulig forbindelse, for hun hører til overklassen, og han er en rod fra et af de fattigste kvarterer i Rom. Hun har forladt sit skvat af en mand, og derfor overhovedet ikke parat til en ny. Alligevel udvikler det sig til en romance mellem hende og Falco. Romanen er sine steder ligefrem en rigtig kærlighedsroman, og de elskende må ufatteligt meget igennem for (muligvis) at få hinanden til sidst.
Kort sagt: God underholdning
Bogen er rigtig god underholdning: den historiske baggrund er korrekt uden trættende detaljerytteri. Inkarnerede krimilæsere vil nok finde den lidt vanskelig at komme i gang med, men lidt henne begynder kriminal- og sammensværgelseshistorien at hænge sammen og får en overraskende slutning.
Det kan være lidt svært at finde rundt i de lange latinske navne, men der er en udmærket oversigt over personerne og deres forbindelser foran i bogen. Et kort over både Rom og det gamle Romerrige hjælper til, at man kan følge med i, hvor vi bevæger os hen.
Det hele er skrevet i en fuldkommen vidunderlig humoristisk stil. Man ler højt især af vor helts befriende selvironi og af de ukuelige kvinders frimodighed. De er ikke sådan at løbe om hjørner med. Personligt er jeg ikke til historiske romaner, men denne giver snarere mindelser om Asterix (tegneserien af René Goscinny, som jo også foregår i Romerrigets områder).
Tiden er kulisse for personer, som er yderst menneskelige og moderne. Distancen til tiden giver en frihed for forfatteren til frit at digte og fabulere. Og det gør Lindsey Davis!
En blanding af Dan Turélls humoristiske krimier, Asterix’ humor tilsat barske kvinder og romantisk kærlighed gør bogen svær at placere i en bestemt genre.
Davis, Lindsey: Sølvgrisene. Oversat fra engelsk Elisabeth Ellekjær efter 'The silver pigs'. Århus : Klim, 1997. - 317 sider
Original 1989 – på dansk 1997. Bogen er første bind i en serie om Marcus Didier Falco.
Kommentarer