Anmeldelse
Solvangs ridelejr - Polly og den perfekte pony
- Log ind for at skrive kommentarer
Lykken er en uge på ridelejr på ryggen af sin yndlingshest, men da Polly får rideskolens sløveste hest, er hun tæt på at miste modet.
Polly kan ikke være i sig selv af forventning, for i år har hun endelig fået lov til at komme på ridelejr. Hun glæder sig så meget, at det næsten ikke gør noget, at hendes mor ikke har råd til det dyre ridetøj, men i stedet finder noget på udsalg, der er alt for spraglet og barnligt.
På vej hjem fra skole har Polly tit besøgt rideskolens smukke, gråhvide pony, som hun kalder for Silver Shadow. Han er den helt perfekte pony, og da dagen for ridelejren opstår, er hun sikker på, at ridelæreren nok skal sætte hende sammen med ham. Men alt går forfærdeligt galt, da Polly i stedet bliver matchet med den gamle, kedelige hest, Henry. Sikke en skuffelse. Polly er opsat på at slippe af med Henry og i stedet få sin drømmepony. Men Henry er ikke uden evner, og Polly ender med at indse, hvad der i virkeligheden er den perfekte pony for hende.
I næste bind, 'Sofie og spøgelsesponyen', elsker Sofie at lave sjov og ballade og fortælle vilde historier til de andre børn på lejren. En dag opdager hun et mystisk væsen ude på folden, men der er ingen, der vil tro på hende. Pludselig begynder ponyerne at opføre sig mærkeligt, og det er nu op til Sofie sammen med ponyen, Gorse, at løse mysteriet.
'Solvangs Ridelejr' er en virkelig skøn hesteserie, hvor drømme bliver til virkelighed. Hvert bind følger en ny pige og den hest, hun er sat sammen med. Man mærker den intense glæde over at have sin egen pony at ride og passe for en uge. Der er lejrstemning, bålhygge, oplevelser, eventyr og nye venskaber. Bagest i hver bog er der også en lille quiz med spørgsmål om heste og hesteracer.

Kommentarer