Anmeldelse
Solskinshest af Steinunn Sigurdardottir
- Log ind for at skrive kommentarer
Krystalklart kvindeportræt fra dagens Island. Magi, poesi og kuldslået virkelighed gennemlyser Lillas historie. Kærligheden er i farver.
En mand vender tilbage. Sygeplejersken Lilla genser sin ungdoms kæreste på gaden i Reykjavik. De to mødes, og alt er igen som den gang: ”Farverne i et menneske kommer frem, når man bliver set krystalklart, og det var sådan du så mig og jeg dig. Det er det kærligheden handler om: at kende nuancerne i sin ven udenad. Ikke at glemme en eneste.”
Mødet sætter gang i jeg-fortælleren Lillas erindringer om dengang, da kæresten fik farverne frem i hende. ”Prøv at se, Li og prøv at høre, Li!” lyder ekkoet af hans ord.
Lilla og broren Mummi vokser op i et stort hus, i en materielt velstillet, veluddannet lægefamilie. Men forældrene, og især moderen er egocentrerede og egoistiske, så de to børn må gå for lud og koldt vand. De opfinder deres eget moralkodeks og egen humor for at overleve. En overgang er deres faste holdepunkt barnepigen Magda, men også hun rives fra dem. Så det bliver "den fulde kone i et skur" Nella, hvis barn tvangsfjernes, der præger Lilla med sine meninger om dobbeltarbejde og dødssynder.
Mødet med kæresten var fikspunktet i Lillas liv. Han fik farverne og lyset frem i hende. Men skæbnen førte dem væk fra hinanden. Hun blev gift og fik et par børn med en mand, som hun troede kunne give hende samme farver og lys som ungdomskæresten. Men de skiltes, og hun arbejder nu som sygeplejerske for døende.
Med årene får Lilla et mere nuanceret syn på forældrene. Moren dør, og ved farens dødsleje forstår hun, at faren har haft sin egen byrde at bære i form af en hemmelighed. Hun forsoner sig med ham. Broren forbliver hendes ven og støtte gennem livet, selv om han heller ikke vælger den lette vej.
Alt tegner lyst ved gensynet med kæresten, håbet og mulighederne synes mulige, men skæbnen indhenter Lilla endnu en gang.
Læs den på en gang gribende og grumme fortælling
- Log ind for at skrive kommentarer
Krystalklart kvindeportræt fra dagens Island. Magi, poesi og kuldslået virkelighed gennemlyser Lillas historie. Kærligheden er i farver.
En mand vender tilbage. Sygeplejersken Lilla genser sin ungdoms kæreste på gaden i Reykjavik. De to mødes, og alt er igen som den gang: ”Farverne i et menneske kommer frem, når man bliver set krystalklart, og det var sådan du så mig og jeg dig. Det er det kærligheden handler om: at kende nuancerne i sin ven udenad. Ikke at glemme en eneste.”
Mødet sætter gang i jeg-fortælleren Lillas erindringer om dengang, da kæresten fik farverne frem i hende. ”Prøv at se, Li og prøv at høre, Li!” lyder ekkoet af hans ord.
Lilla og broren Mummi vokser op i et stort hus, i en materielt velstillet, veluddannet lægefamilie. Men forældrene, og især moderen er egocentrerede og egoistiske, så de to børn må gå for lud og koldt vand. De opfinder deres eget moralkodeks og egen humor for at overleve. En overgang er deres faste holdepunkt barnepigen Magda, men også hun rives fra dem. Så det bliver "den fulde kone i et skur" Nella, hvis barn tvangsfjernes, der præger Lilla med sine meninger om dobbeltarbejde og dødssynder.
Mødet med kæresten var fikspunktet i Lillas liv. Han fik farverne og lyset frem i hende. Men skæbnen førte dem væk fra hinanden. Hun blev gift og fik et par børn med en mand, som hun troede kunne give hende samme farver og lys som ungdomskæresten. Men de skiltes, og hun arbejder nu som sygeplejerske for døende.
Med årene får Lilla et mere nuanceret syn på forældrene. Moren dør, og ved farens dødsleje forstår hun, at faren har haft sin egen byrde at bære i form af en hemmelighed. Hun forsoner sig med ham. Broren forbliver hendes ven og støtte gennem livet, selv om han heller ikke vælger den lette vej.
Alt tegner lyst ved gensynet med kæresten, håbet og mulighederne synes mulige, men skæbnen indhenter Lilla endnu en gang.
Læs den på en gang gribende og grumme fortælling
Kommentarer