Anmeldelse
Snemanden af Michael Morpurgo
- Log ind for at skrive kommentarer
Nostalgien og julestemningen er helt i top i denne fint fortalte historie, som er baseret på den originale ordløse billedbog af Raymond Briggs.
Det må have været med en vis ærefrygt, Michael Morpurgo satte sig til tasterne for at skrive denne historie, der er baseret på klassikeren ’Snemanden’ af Raymond Briggs, som er kendt og elsket i hele verden. I den originale billedbog er der ingen ord, kun billeder, men her får historien tilføjet lidt ekstra handling og personer og minder lidt mere om tegnefilmen, som også er baseret på Briggs’ historie.
Jacob bor på en gård med sine forældre, det er jul, og Jacobs mormor er kommet for at fejre jul med familien. Meget tidligt om morgenen vågner Jacob og ser, at det har sneet, og han skynder sig ud i haven sammen med hunden Bjæf. Her leger de, og Jacob bygger en kæmpe snemand.
Jacob stammer og bliver drillet med det i skolen, så han er en lidt ensom dreng. Men snemanden giver ham noget andet at tænke på, og han taler til den, som om den var en rigtig ven.
Midt om natten vågner Jacob igen, og da han kigger ud ad vinduet, står snemanden og vinker Jacob ned til sig. Jacob viser snemanden sit hus, og bagefter tager snemanden drengen med på flyvetur til Snefolkets land, hvor Jacob møder selveste julemanden.
Som sagt minder bogen mest om tegnefilmen, idet drengen ikke kommer ud på nogen natlig flyvetur i den originale billedbog, men denne udgave er trods alt også helt sin egen. Hvor billedbogen ikke var tiltænkt som en julehistorie, men egentlig var en bog om døden, er denne en hyggelig julehistorie, som er velegnet til højtlæsning fra cirka fem år. Den er smukt illustreret i gråtoner, der er fuldstændig tro mod de illustrationer, Raymond Briggs selv har tegnet i sin billedbog og tegnefilmen også er lavet med.

Kommentarer