Anmeldelse
Snedage af Jan Christophersen
- Log ind for at skrive kommentarer
En flot fortalt roman om hjemstavn – om at høre til og om at finde sig selv.
”På den ene side kan man uden tvivl fornemme det faretruende og sørgelige, der er ved at strande og gå i land et sted … På den anden side er der også noget forjættende ved det, en ny begyndelse.”
Hjemstavnen er egnen omkring den opdigtede landsby Vidtoft ved Vadehavet lige syd for den dansk-tysk grænse, og romanen foregår i tiden omkring den store snestorm ved årsskiftet 1978-79 med erindringsglimt tilbage til anden verdenskrig.
Der er flere personer der er strandet. Som tysk soldat kom Paul Tamm forbi Grænsekroen på sin vej til Danmark. Der mødte han Kirsten; de blev gift og, da Paul vendte hjem fra krigsfangelejr fortsatte de driften af Grænsekroen. I familien er også deres to børn og plejesønnen Jannis, som er romanens fortæller.
Paul har en stor lidenskab – og det er at søge efter spor af den sagnomspundne landsby Rungholt, som forvandt under en storm i 1362. Paul og Jannis tilbringer megen tid med at undersøge havbunden, når der er lavvande, og de finder mange ting. Blandt andet en okarina – en lille lerfløjte – som måske, måske ikke - stammer fra Rungholt og som på en måde har forbindelse til Jannis’ biologiske far. Paul bruger al sin tid på sin hobby, så meget, at han helt forsømmer sine pligter i kroen, og det går mildest talt ikke godt i ægteskabet og heller ikke med kroen. Der kommer til at ske forandringer.
Den nat snestormen raser, bliver Paul syg, og mens han svæver mellem liv og død, bliver Jannis klar over, at for ham er det tid til en ny begyndelse.
’Snedage’ er en roman om et lille samfund, som lever tæt på en storslået men også barsk natur. Jan Christophersen tegner et meget levende og smukt billede af dette samfund og de forskellige skæbner. Der er de strandede, som Paul, der er flygtningene, hvoraf nogle bliver, mens andre rejser væk, og så er der maleren, som bor på Grænsekroen hvert år.
Giver man sig tid til at dykke ned i Jan Christophersens symbolfyldte verden, venter der en stor læseoplevelse. Jeg håber, der kommer flere bøger fra forfatteren.
- Log ind for at skrive kommentarer
En flot fortalt roman om hjemstavn – om at høre til og om at finde sig selv.
”På den ene side kan man uden tvivl fornemme det faretruende og sørgelige, der er ved at strande og gå i land et sted … På den anden side er der også noget forjættende ved det, en ny begyndelse.”
Hjemstavnen er egnen omkring den opdigtede landsby Vidtoft ved Vadehavet lige syd for den dansk-tysk grænse, og romanen foregår i tiden omkring den store snestorm ved årsskiftet 1978-79 med erindringsglimt tilbage til anden verdenskrig.
Der er flere personer der er strandet. Som tysk soldat kom Paul Tamm forbi Grænsekroen på sin vej til Danmark. Der mødte han Kirsten; de blev gift og, da Paul vendte hjem fra krigsfangelejr fortsatte de driften af Grænsekroen. I familien er også deres to børn og plejesønnen Jannis, som er romanens fortæller.
Paul har en stor lidenskab – og det er at søge efter spor af den sagnomspundne landsby Rungholt, som forvandt under en storm i 1362. Paul og Jannis tilbringer megen tid med at undersøge havbunden, når der er lavvande, og de finder mange ting. Blandt andet en okarina – en lille lerfløjte – som måske, måske ikke - stammer fra Rungholt og som på en måde har forbindelse til Jannis’ biologiske far. Paul bruger al sin tid på sin hobby, så meget, at han helt forsømmer sine pligter i kroen, og det går mildest talt ikke godt i ægteskabet og heller ikke med kroen. Der kommer til at ske forandringer.
Den nat snestormen raser, bliver Paul syg, og mens han svæver mellem liv og død, bliver Jannis klar over, at for ham er det tid til en ny begyndelse.
’Snedage’ er en roman om et lille samfund, som lever tæt på en storslået men også barsk natur. Jan Christophersen tegner et meget levende og smukt billede af dette samfund og de forskellige skæbner. Der er de strandede, som Paul, der er flygtningene, hvoraf nogle bliver, mens andre rejser væk, og så er der maleren, som bor på Grænsekroen hvert år.
Giver man sig tid til at dykke ned i Jan Christophersens symbolfyldte verden, venter der en stor læseoplevelse. Jeg håber, der kommer flere bøger fra forfatteren.
Kommentarer