Anmeldelse
Smerten selv af Stephanie Caruana
Denne danske debutroman forener ganske smart ”det frække” med en barsk og skræmmende krimi tilsat en god portion psykologi.
En kendt fotograf og levemand, Peter Horsfelt, findes død, forblødt efter talrige dybe snit i ryggen. Det viser sig, at Horsfelt levede et liv med talrige kvinder og kontrollerende sex med sadomasochistiske tilbøjeligheder, og det springende punkt for politiet er, om dødsfaldet skyldes en sexleg, der gik galt, eller om en forsmået elskerinde har været på spil. Politiet får hjælp i opklaringsarbejdet af den unge psykolog, Mickey Liebermann, og udover at han har sine egne spøgelser at slås med, blandt andet en problemfyldt opvækst og en tvivl om sin egen seksuelle observans, skal han også navigere blandt politifolk, der har svært ved at finde ståsted efter den nye politireform.
Opklaringsarbejdet skrider kun langsomt frem, men til sidst finder Mickey og politiet frem til en ukendt kvinde kaldet Eva, som Horsfelt gennem chat angiveligt ”styrede” til et vildt sexliv, men hendes identitet og rigtige navn bliver ikke røbet. Sideløbende med hovedhandlingen skildres den omsorgssvigtede pige Evas udvikling til at blive en ung kvinde, der skjuler sine tendenser til at dræbe mænd i mere og mere vild sex. Det bliver hurtigt klart, at Eva må være morderen, men hvem er hun, og nok så vigtigt - hvor er hun? Mickey kommer efterhånden alt for tæt på denne farlige kvinde.
Lad det være slået fast med det samme. Jeg kunne overhovedet ikke lide denne roman, og det er der i og for sig flere grunde til: Krimidelen fængede ikke rigtigt og manglede efter min smag umiddelbar spænding. Personerne havde jeg i den grad svært ved at forholde mig til, og især Mickey virkede slet ikke. Han er psykolog, men kan ikke engang erkende eller forholde sig til sin egen seksualitet. Den erotiske del blev på trods af de direkte og barske beskrivelser af underkastelse og smerte hurtigt kedelige og meget lidt ophidsende.
Når det så er sagt, skal det retfærdigvis medtages, at forfatteren har godt styr på sit plot og faktisk formår at gøre sin historie interessant og varieret ved at skifte i tid og mellem personerne. Selvom forfatteren er debutant, er hendes sprog og hendes sætninger faktisk ganske overbevisende og både billedskabende, poetiske og præcise. Især den psykologiske del fungerer også udmærket og i særdeleshed omkring skildringen af Eva. Men selvom jeg ikke brød mig om den, er jeg ikke i tvivl om, at den rå og på sin vis grænseoverskridende roman nok skal finde sine læsere.
Originally published by Arne Larsen, Litteratursiden.
Denne danske debutroman forener ganske smart ”det frække” med en barsk og skræmmende krimi tilsat en god portion psykologi.
En kendt fotograf og levemand, Peter Horsfelt, findes død, forblødt efter talrige dybe snit i ryggen. Det viser sig, at Horsfelt levede et liv med talrige kvinder og kontrollerende sex med sadomasochistiske tilbøjeligheder, og det springende punkt for politiet er, om dødsfaldet skyldes en sexleg, der gik galt, eller om en forsmået elskerinde har været på spil. Politiet får hjælp i opklaringsarbejdet af den unge psykolog, Mickey Liebermann, og udover at han har sine egne spøgelser at slås med, blandt andet en problemfyldt opvækst og en tvivl om sin egen seksuelle observans, skal han også navigere blandt politifolk, der har svært ved at finde ståsted efter den nye politireform.
Opklaringsarbejdet skrider kun langsomt frem, men til sidst finder Mickey og politiet frem til en ukendt kvinde kaldet Eva, som Horsfelt gennem chat angiveligt ”styrede” til et vildt sexliv, men hendes identitet og rigtige navn bliver ikke røbet. Sideløbende med hovedhandlingen skildres den omsorgssvigtede pige Evas udvikling til at blive en ung kvinde, der skjuler sine tendenser til at dræbe mænd i mere og mere vild sex. Det bliver hurtigt klart, at Eva må være morderen, men hvem er hun, og nok så vigtigt - hvor er hun? Mickey kommer efterhånden alt for tæt på denne farlige kvinde.
Lad det være slået fast med det samme. Jeg kunne overhovedet ikke lide denne roman, og det er der i og for sig flere grunde til: Krimidelen fængede ikke rigtigt og manglede efter min smag umiddelbar spænding. Personerne havde jeg i den grad svært ved at forholde mig til, og især Mickey virkede slet ikke. Han er psykolog, men kan ikke engang erkende eller forholde sig til sin egen seksualitet. Den erotiske del blev på trods af de direkte og barske beskrivelser af underkastelse og smerte hurtigt kedelige og meget lidt ophidsende.
Når det så er sagt, skal det retfærdigvis medtages, at forfatteren har godt styr på sit plot og faktisk formår at gøre sin historie interessant og varieret ved at skifte i tid og mellem personerne. Selvom forfatteren er debutant, er hendes sprog og hendes sætninger faktisk ganske overbevisende og både billedskabende, poetiske og præcise. Især den psykologiske del fungerer også udmærket og i særdeleshed omkring skildringen af Eva. Men selvom jeg ikke brød mig om den, er jeg ikke i tvivl om, at den rå og på sin vis grænseoverskridende roman nok skal finde sine læsere.
Originally published by Arne Larsen, Litteratursiden.
Kommentarer