Gottliebs mystiske og drømmende debutroman er både syret, sød og sørgmodig.
Sanne Gottlieb har valgt at lade Lewis Carrolls ’Alice i Undreland’ introducere romanen med ordene: ”I wonder if I’ve been changed in the night…”. Der er også noget eventyrligt og sløret over denne historie, hvor drømme og virkelighed bor side om side. Romanen trodser realismen let og elegant, men man køber uden videre fortællingen.
Corinne lever udadtil en sorgløs tilværelse i Singapore med sin travle forretningsmand. Mens han arbejder dagen lang, fylder hun tiden og deres hjem med unødvendige luksusting. Ensomheden gnaver i hende, og en depressionen er undervejs.
Corinne opdager, at hun har evnen til gå ud af sin krop, når hun sover. Mens hendes sovende legeme bliver liggende, kan hun som en ånd træde ud af sig selv og gå på opdagelse i byen. Og hvad mærkeligere er, hvis ånden kommer i berøring med andre, får hun adgang til deres tanker, historier og følelser. Hun møder en kinesisk læge og følger ham om natten, ser på hans liv og historie og lægger sig i sengen mellem ham og hans elskerinde. Corinne bliver forelsket i eller nærmere besat af lægen og opsøger ham i vågen tilstand.
Et sammenfald af sære hændelser. Sådan beskriver Corinne selv denne sælsomme fortælling. Handlingen fortælles bagud til et såkaldt sandhedsvidne, som ved, at intet menneske kan bære sine hemmeligheder alene. Hun vælger dog flere gange at bemærke, at hun kun fortæller det, der er vigtigt. Sådan lader forfatteren os dingle, overladt til vores egen fantasi.
Det er en underfundig roman og sproget er let og levende. Handlingen hænger sammen, men kan gå fra at være melankolsk drømmende til at være trivielt beskrivende. For eksempel når Corinne som spøgelse står og længes efter dim sum. Jeg ved faktisk ikke, om jeg kan lide bogen, men jeg er betaget af fortællingen. Dog efterlader den mig lidt forvirret, da jeg ikke helt kan se hvad Gottlieb vil. Er det en erotisk fortælling, en kvindes bekendelser på vej ud af en depression eller er det magisk realisme? Alligevel vil jeg til hver en tid anbefale andre at læse den, for den har noget helt særligt over sig. Skulle jeg sammenligne med nogen stilmæssigt bliver det Murakami og Baldursdottir.
Filmrettighederne til 'Sleep Stalker' blev solgt til Zentropa allerede inden romanens udgivelse. Jeg kan lige se for mig, at von Trier laver en film over bogens surrealistiske sfære.
Kommentarer