Dette forunderlige hybridværk er en helstøbt oplevelse. Kristina Holgersens fortolkning af Helle Helles univers viser, hvad der kan ske, når forfattere åbner deres værker for nyfortolkning.
’To slags mørke’ er et sammenbragt værk, hvor Kristina Holgersen har arbejdet med, klippe-klistret i og sammensat Helle Helles tekstunivers på en ny måde: Gennem sangtekster, opsat som digte i bogform, med dertilhørende fotografier og i sidste ende som popsange. Værket viser, på ret fantastisk vis, hvad der kan ske, når forfattere åbner deres værker for nyfortolkning og tør give det videre til andre.
Teksterne samler sig om menneskelig undergang; i det stille format som Helle Helle ofte fremskriver den, og som Kristina Holgersen i introduktionen beskriver som ”Ønsket om et nulpunkt. Ingenting. Fred. At livet går over”. Og denne tunge følelse og melankoli i citaterne kombineret med den idyl, der også viser sit ansigt andre steder, komplimenterer hinanden på fineste vis.
Der er en vis vaghed i teksterne, der også kommer til udtryk i gentagelserne af sætninger som ”Det var bare for tidligt eller alt for sent”. og ”Jeg følte mig bedøvet og lettet”, hvor og/eller nogle gange markerer en modsætning, der til dels foldes ud i resten af teksten. I teksterne kan gentagelserne virke banale, men når man lytter til sangene får de liv og passer overraskende godt ind i popsangenes univers.
Martin Bubandts fotografier, der ofte er mere eller mindre slørede gengivelser af naturen, giver en nuance til de gentagelsesramte tekster. Sidst i værket er der to teoretiske blikke fra Torben Sangild og Per Krogh Hansen, som især kredser om hvorfor og hvordan man kan bruge det i fx undervisningssammenhæng. Sammenlagt med selve værket – tekst, fotografier og musik – er det en god måde at forny læseoplevelsen. Sangild sammenligner Holgersens arbejde med Lars H.U.G.s album ’City Slang’ fra 1984, der indeholder tekster af Søren Ulrik Thomsen.
Det er et tre-i-en værk, hvor digte, musik og fotografier væver sig sammen til ét univers. Læsere af Helle Helle, så vel som ikke-læsere, kan få glæde af en meget original måde at fortolke og videregive litteratur på. Som Per Krogh Hansen blev spurgt om, da han fortalte en ven om projektet ”Kan man det?”. Ja, når man gør det så godt som Holgersen, kan man.
Kommentarer