Anmeldelse
Slaget ved Danubris
- Log ind for at skrive kommentarer
Flere klassiske genregreb benyttes på fineste vis i spændende fantasyroman til unge og voksne.
Første del af fantasyserien 'Skyggefjenden' kan anbefales til læsere, der er begejstrede for John Flanagans serie ’Skyggens lærling’, Joseph Delaneys Heksejægerens lærling og andre romaner, der har rødder i historisk fantasy.
Bogen fortæller om den unge Alain, der er arving til riget Jilead, som er en del af det store Kejserrige. Som en del af forberedelsen til at skulle være baron efter sin far, sendes Alain ud på en dannelsesrejse sammen med sine bedste venner: dværgen Duncan, veninden Rowena, der er en fantastisk jæger og den lille mand Geronimus, der har fungeret som lærer for Alain. Geronimus er en finurlig lille mand, hvis mange historier måske ikke altid er sande, men de er i høj grad underholdende og har desuden bragt ham temmelig langt omkring.
Da den lille gruppe ankommer til nabobaroniet Heyland, finder de snart ud af, at den fred, der eksisterer i Jilead, ikke findes i Heyland. Her oplever de frygtelige begivenheder, der blandt andet har at gøre med inkvisitorer og onde skygger. De fire venner beslutter at opsøge Kejseren, som kan hjælpe. Men de angribes af store flokke af døde mennesker og elevere på sorte heste med overmenneskelig styrke og hurtighed, som desuden er næsten umulige at slå ihjel. Indbyrdes eksisterer der dybe kløfter mellem dværge, elverfolk og mennesker, hvilket i høj grad besværliggør det samarbejde, der er nødt til at blive genetableret, hvis de forskellige baronier skal gøre sig håb om at kunne mestre kampklare styrker overfor de frygtede Skyggekrigere.
Fortællingen er først og fremmest Alains, men indimellem betragter vi også begivenhederne fra de andres perspektiver. Alle hovedpersonerne bidrager til den indbyrdes gruppedynamik: Alain er den overvejende gode, Rowena er krigeren, som forelsker sig i en kvinde, Duncan er den arrige men trofaste dværg, og Geronimus står for underholdningen. Det er en rigtig solid start på en trilogi, og jeg er spændt på at følge vennernes eventyr mellem irairier, magiske præster og andre overnaturlige. Inspirationen er blandt andet hentet fra broderskabet i Ringenes herre, men også fra andre klassiske high-fantasy fortællinger, som historierne om Narnia.
- Log ind for at skrive kommentarer
Flere klassiske genregreb benyttes på fineste vis i spændende fantasyroman til unge og voksne.
Første del af fantasyserien 'Skyggefjenden' kan anbefales til læsere, der er begejstrede for John Flanagans serie ’Skyggens lærling’, Joseph Delaneys Heksejægerens lærling og andre romaner, der har rødder i historisk fantasy.
Bogen fortæller om den unge Alain, der er arving til riget Jilead, som er en del af det store Kejserrige. Som en del af forberedelsen til at skulle være baron efter sin far, sendes Alain ud på en dannelsesrejse sammen med sine bedste venner: dværgen Duncan, veninden Rowena, der er en fantastisk jæger og den lille mand Geronimus, der har fungeret som lærer for Alain. Geronimus er en finurlig lille mand, hvis mange historier måske ikke altid er sande, men de er i høj grad underholdende og har desuden bragt ham temmelig langt omkring.
Da den lille gruppe ankommer til nabobaroniet Heyland, finder de snart ud af, at den fred, der eksisterer i Jilead, ikke findes i Heyland. Her oplever de frygtelige begivenheder, der blandt andet har at gøre med inkvisitorer og onde skygger. De fire venner beslutter at opsøge Kejseren, som kan hjælpe. Men de angribes af store flokke af døde mennesker og elevere på sorte heste med overmenneskelig styrke og hurtighed, som desuden er næsten umulige at slå ihjel. Indbyrdes eksisterer der dybe kløfter mellem dværge, elverfolk og mennesker, hvilket i høj grad besværliggør det samarbejde, der er nødt til at blive genetableret, hvis de forskellige baronier skal gøre sig håb om at kunne mestre kampklare styrker overfor de frygtede Skyggekrigere.
Fortællingen er først og fremmest Alains, men indimellem betragter vi også begivenhederne fra de andres perspektiver. Alle hovedpersonerne bidrager til den indbyrdes gruppedynamik: Alain er den overvejende gode, Rowena er krigeren, som forelsker sig i en kvinde, Duncan er den arrige men trofaste dværg, og Geronimus står for underholdningen. Det er en rigtig solid start på en trilogi, og jeg er spændt på at følge vennernes eventyr mellem irairier, magiske præster og andre overnaturlige. Inspirationen er blandt andet hentet fra broderskabet i Ringenes herre, men også fra andre klassiske high-fantasy fortællinger, som historierne om Narnia.
Kommentarer