Anmeldelse
Skyggernes herre af Cassandra Clare
- Log ind for at skrive kommentarer
Begrænsningens kunst ville virkelig have været på sin plads i andet bind om skyggerjægeruniverset. Når først handlingen kommer i gang, er bogen dog umulig at slippe.
Jeg er ret vild med både universet og personerne, som jeg synes fungerer rigtig fint i Cassandra Clares serie. Universet er gennemført og godt fundet på, og det er det samme i alle forfatterens bøger. Personerne er levende og realistiske på trods af deres skyggejægerevner. Alligevel tog det meget lang tid for mig at læse bogen, hvilket udelukkende skyldes, at den er omkring 300 sider for lang. Starten er rigtig spændende, og man kommer nemt og hurtigt tilbage i universet og familien Blackthorns problemer, men så kommer der rigtig mange sider fyldt med unødvendige oplysninger og lange beskrivelser af situationer og oplevelser, man sagtens kunne undvære. De sidste 300 sider er til gengæld meget spændende med aktion og fart over handlingen, og de blev nærmest læst i ét stræk.
Jagten på den sorte bog fortsætter og Blackthorn børnene ender flere gange i livsfarlige situationer i forsøg på at få fat i den. Der er andre der også ønsker at få fingre i bogen, så tingene spidser til for Julian og Emma. Samtidig er det umuligt for dem at skjule deres sande følelser for hinanden, og da de er parabatai, er følelserne både forbudte og yderst farlige. Det hele spidser til, og bogen slutter med en clift hanger af de helt store, så nu må sidste del af trilogien gerne snart komme på dansk.
Jeg er som nævnt ret vild med de fleste af personerne i skyggejægeruniverset, og især Julian kan man ikke andet end elske. Hans store omsorg for alle sine små søskende og hans evige kamp for at gøre det rigtige er ikke til at stå for. Men også broderen Mark og feen Kieran er gode karakterer, de fremstår meget jordnære og virkelighedstro, så forfatteren kan virkelig noget med sit persongalleri. Jeg er også ret vild med, at universet er det samme, og at nogle af de tidligere hovedpersoner er med i periferien, det giver en umiddelbar gensynsglæde.
Jeg glæder mig til afslutningen, men jeg håber, den er knap så lang. Jeg vil anbefale bøgerne til fans af forfatterens tidligere serier og til læsere af paranormal romance i det hele taget. Da Julian og Emmas kærlighedsforhold fylder en del i fortællingen, tror jeg, man skal være lidt vild med kærlighedshistorier for at elske den.
- Log ind for at skrive kommentarer
Begrænsningens kunst ville virkelig have været på sin plads i andet bind om skyggerjægeruniverset. Når først handlingen kommer i gang, er bogen dog umulig at slippe.
Jeg er ret vild med både universet og personerne, som jeg synes fungerer rigtig fint i Cassandra Clares serie. Universet er gennemført og godt fundet på, og det er det samme i alle forfatterens bøger. Personerne er levende og realistiske på trods af deres skyggejægerevner. Alligevel tog det meget lang tid for mig at læse bogen, hvilket udelukkende skyldes, at den er omkring 300 sider for lang. Starten er rigtig spændende, og man kommer nemt og hurtigt tilbage i universet og familien Blackthorns problemer, men så kommer der rigtig mange sider fyldt med unødvendige oplysninger og lange beskrivelser af situationer og oplevelser, man sagtens kunne undvære. De sidste 300 sider er til gengæld meget spændende med aktion og fart over handlingen, og de blev nærmest læst i ét stræk.
Jagten på den sorte bog fortsætter og Blackthorn børnene ender flere gange i livsfarlige situationer i forsøg på at få fat i den. Der er andre der også ønsker at få fingre i bogen, så tingene spidser til for Julian og Emma. Samtidig er det umuligt for dem at skjule deres sande følelser for hinanden, og da de er parabatai, er følelserne både forbudte og yderst farlige. Det hele spidser til, og bogen slutter med en clift hanger af de helt store, så nu må sidste del af trilogien gerne snart komme på dansk.
Jeg er som nævnt ret vild med de fleste af personerne i skyggejægeruniverset, og især Julian kan man ikke andet end elske. Hans store omsorg for alle sine små søskende og hans evige kamp for at gøre det rigtige er ikke til at stå for. Men også broderen Mark og feen Kieran er gode karakterer, de fremstår meget jordnære og virkelighedstro, så forfatteren kan virkelig noget med sit persongalleri. Jeg er også ret vild med, at universet er det samme, og at nogle af de tidligere hovedpersoner er med i periferien, det giver en umiddelbar gensynsglæde.
Jeg glæder mig til afslutningen, men jeg håber, den er knap så lang. Jeg vil anbefale bøgerne til fans af forfatterens tidligere serier og til læsere af paranormal romance i det hele taget. Da Julian og Emmas kærlighedsforhold fylder en del i fortællingen, tror jeg, man skal være lidt vild med kærlighedshistorier for at elske den.
Kommentarer