Frimurere, tempelriddere, nazisternes Thuleselskab og fundet af en mystisk sten i Israel er nogle af elementerne i denne sindrigt konstruerede thriller.
Politikommissær og frimurermester Antoine Marcas er til reception på den franske ambassade i Rom, da en ung kvinde bliver myrdet i ambassadebygningen.
Næsten samtidig bliver arkæologen Marek myrdet i Jerusalem. Det viser sig hurtigt, at de begge to arbejdede på at tyde inskriptionen på en ældgammel sten, som professoren havde fundet. Den bestialske og rituelle måde, de to bliver slået ihjel på, er identisk, og da begge var frimurere, sættes Marcas på opklaringen sammen med den noget skeptiske sikkerhedschef fra ambassaden, Jade Zewinsky.
Stenen er blevet stjålet samtidig med mordet på Marek, og det eneste, de to nu har at gå ud fra, er den unge kvindes efterladte optegnelser. Myrderierne fortsætter dog, og det viser sig hurtigt, at nazisternes ellers for længst opløste Thuleselskab står bag.
Men hvorfor er dette okkulte selskab pludselig dukket frem til overfladen igen, hvilken interesse har frimurerbevægelsen i sagen, og hvad er det, som begge parter er så ivrige efter at få vished om?
Marcas og Zewinsky skal finde svaret, inden det er for sent.
Det er de to forfatteres første bog. Eric Giacometti er journalist og ikke frimurer, mens Jacques Ravenne er frimurermester, og den baggrund kommer tydeligt til udtryk i romanen. Undervejs i handlingen bliver man godt og grundigt introduceret til frimurerbevægelsens historie og ritualer.
Samtidig bliver der også plads til en omhyggelig beskrivelse af både tempelridderne og nazisternes ideer omkring "Ahnenerbe".
Og det er måske netop alle disse orienterende fakta-afsnit, indflettet i handlingen, der desværre også får historien til at virke noget tung og omstændelig. Og det er lidt synd, fordi der ellers er tale om en kompetent og velkomponeret spændingsroman. Slutningen er både overraskende og uventet og formår tilmed på glimrende vis at samle alle trådene.
Bortset fra det forfriskende modsætningsforhold mellem de to hovedpersoner – Zewinsky er utrolig skeptisk omkring frimurere og det hun tror, de står for - fremstår det øvrige persongalleri noget stereotypt.
Det er dog en spændende og underholdende bog, og med en nødvendig opstramning er der kun grund til at glæde sig til forfatterparrets næste roman.
Oversat af Susanne Grubb. Cicero, 2007. 308 sider.
Kommentarer