Anmeldelse
Skyggemand af Jesper Clemmensen
- Log ind for at skrive kommentarer
Dramatisk og interessant dokumentarisk fortælling om nogle af de mennesker, som satte deres liv på spil for at hjælpe folk med at flygte fra Østberlin i de første år efter Berlinmuren.
Jesper Clemmesen har fået stor succes med bogen ’Flugtrute Østersøen’ fra 2012, og det har ført til mange foredrag. I pausen under et foredrag i Nysted blev han opsøgt af en ældre mand, som sagde ”Ja, jeg vil bare fortælle dig, at jeg har smuglet mange mennesker ud af DDR. Jeg har mine Stasi-Akte med, hvis du vil se den?” Dette første møde med Dietrich Rohrbeck førte til bogen ’Skyggemand’ efter mere end 100 timers samtaler og et stort arbejde med at bekræfte Rohrbecks historier.
Bogen indledes med en beskrivelse af Dieters liv inden han blev flugthjælper, om hans familie, krigen og tiden i DDR. Som han selv siger, så er det nødvendigt at kende forhistorien, for at kunne forstå hans historie. Flugthjælperne bliver aktive efter bygningen af Berlinmuren i 1961, og fælles for dem er, at de har tilknytning til studentermiljøet, og at de er parate til at kæmpe mod undertrykkelsen i DDR, samtidig med at de har familiemedlemmer, kollegaer , venner eller måske en kæreste i DDR.
Der er mange måder at hjælpe folk til at flygte på, der bliver lavet falske pas og rejsebilag, mange personer bliver smuglet ud gemt i bilers bagagerum, og andre kommer igennem de tunneller, som bliver gravet under muren. Det illegale arbejde er meget farligt, for Stasi er hele tiden efter flugthjælperne, og Stasi gør alt for at infiltrere dem. Hvem kan og tør man stole på?
Økonomien kommer til at spille en større rolle for flugthjælperne, for det koster penge at hjælpe folk til flugt, og i 1963-64 går flugthjælperne fra at være helte til at blive beskyldt for at være hæmningsløse eventyrere og skruppelløse forretningsfolk. Dieter Rohrbecks sidste flugt bliver i 1965, hvorefter han slår sig ned i Danmark sammen med sin danske kone og deres børn, og i næsten 50 år holder han fortiden for sig selv.
Jesper Clemmensen skriver meget medrivende, og indimellem springer han lidt i tid og foregriber hændelser, og det er en skrivemåde, som gør bogen spændende og næsten umulig at lægge fra sig.

Kommentarer