Anmeldelse
Skoven
- Log ind for at skrive kommentarer
Fascinerende og foruroligende ungdomsroman om menneske og natur og et forskningsforsøg, der går grueligt galt.
Har mennesket magt over naturen, og hvor langt har vi ret til at gå i forsøget? Der er både magisk realisme, mytologiske træk fra myten om Ask og Embla og filosofiske overvejelser at spore i Sarah Engells gåsehudsfremkaldende og velskrevne ungdomsroman, som giver sit eget svar på, hvor galt det kan gå, når vi forsøger at herske over naturen.
Bogen er med sine 189 siders hjertebankende intensitet en både smuk og skræmmende spekulativ fortælling om natur/menneske, der er et oplagt indspark i debatten om vores pligt til at tage vare på naturen, og hvad der kan ske, hvis vi ikke ændrer adfærd. Samtidig er det en coming of age fortælling om venskab, forelskelse, mod og sorg, når man mister en forælder.
9. klasserne er taget i Dyrehaven for at feste på sidste skoledag. Ask har længe været vild med Emma, men siden misforståelsen med Oliver har alting ændret sig og de tre, som tidligere var uadskillelige, er gledet fra hinanden.
Da Emma går ind i skoven for at tisse og ikke vender tilbage, begiver Ask, Oliver og veninden Chili sig derind for at lede, men Emma er som sunket i jorden. Hvad er der sket med hende, og har det noget at gøre med den forsvundne blogger, som sidst blev set i nærheden af den biologiske forskningsstation, hvor Asks far arbejder?
Jo længere tid de opholder sig i skoven, jo mere farer de vild, og til sidst føles det som en uvirkelig drøm, der er umulig at slippe ud af. Ingenting giver mening og kan det passe, at den før så hyggelige skov udvider sig og forvandler sig til et labyrintisk og ufremkommeligt vildnis? Snart har festen forvandlet sig til et dystopisk mareridt, hvor naturen tager til genmæle overfor menneskelig indgriben på en måde, der overstiger selv den vildeste fantasi.

Kommentarer