Anmeldelse
Skildpaddens langsomme vals af Katherine Pancol
- Log ind for at skrive kommentarer
Josephine bor nu som nybagt succesforfatter i en elegant pariserlejlighed med sære naboer og mord i baggården. Fortsættelsen til ’Krokodillens gule øjne’ er underholdning med skæve vinkler og et strejf af galskab.
Når jeg laver mad, har jeg én (sikkert flere, men denne er jeg bevidst om) svaghed. Jeg er tilbøjelig til at rode for meget sammen, jeg skal altid liiige prøve noget og må derfor passe på ikke at bevæge mig ud ad en tangent. Præcis den fornemmelse havde jeg, da jeg læste denne historie. Her er rigtig mange ingredienser samlet i én gryderet. Det var nok også et lille handicap ikke at have læst første bind i serien om Josephine, Krokodillens gule øjne, ind imellem var der hverken hoved eller hale i historien. Så derfor kære læser: Få lige læst bind et først!
Josephine er flyttet til et mere mondænt kvarter efter at være kommet til penge med sin bestseller af en roman. Hun føler sig ikke hjemme, og naboerne er sære, alene beskrivelsen af grundejerforeningsmødet er kosteligt. Dialogerne er skarpe og de skæve indfald sjove, men der er bare generelt SÅ mange af dem, så læseren skal virkelig hænge i. Josephine har også fået sig en mærkelig kæreste, som hun er Des med! Jeg er nok en dum skandinav, men er det en meget fransk foreteelse?
Josephines dagligliv med sin teenagedatter er fint skildret, og hele den barokke familie er da underholdende, alene beskrivelsen af deres juleaften er manuskript nok til en humoristisk film. Mængden af bipersoner er overvældende, og man ville virkelig køre træt, hvis sproget ikke havde været så letflydende, som det heldigvis er. Så får forfatteren midt i det hele lyst til at køre helt ud ad den førnævnte tangent: Hun lancerer en monsterbaby, der er et genfødt geni. Skævt og underholdende er det bestemt, men som at putte karry i en fløderand.
Vi er også lige en tur omkring modeverdenen og datteren i London, og så finder Josephine en hund (eller den finder hende?), og den er nok den mest fornuftige skabning af dem alle.
Ifølge forlaget kommer bind tre i denne balstyriske serie næste år.
- Log ind for at skrive kommentarer
Josephine bor nu som nybagt succesforfatter i en elegant pariserlejlighed med sære naboer og mord i baggården. Fortsættelsen til ’Krokodillens gule øjne’ er underholdning med skæve vinkler og et strejf af galskab.
Når jeg laver mad, har jeg én (sikkert flere, men denne er jeg bevidst om) svaghed. Jeg er tilbøjelig til at rode for meget sammen, jeg skal altid liiige prøve noget og må derfor passe på ikke at bevæge mig ud ad en tangent. Præcis den fornemmelse havde jeg, da jeg læste denne historie. Her er rigtig mange ingredienser samlet i én gryderet. Det var nok også et lille handicap ikke at have læst første bind i serien om Josephine, Krokodillens gule øjne, ind imellem var der hverken hoved eller hale i historien. Så derfor kære læser: Få lige læst bind et først!
Josephine er flyttet til et mere mondænt kvarter efter at være kommet til penge med sin bestseller af en roman. Hun føler sig ikke hjemme, og naboerne er sære, alene beskrivelsen af grundejerforeningsmødet er kosteligt. Dialogerne er skarpe og de skæve indfald sjove, men der er bare generelt SÅ mange af dem, så læseren skal virkelig hænge i. Josephine har også fået sig en mærkelig kæreste, som hun er Des med! Jeg er nok en dum skandinav, men er det en meget fransk foreteelse?
Josephines dagligliv med sin teenagedatter er fint skildret, og hele den barokke familie er da underholdende, alene beskrivelsen af deres juleaften er manuskript nok til en humoristisk film. Mængden af bipersoner er overvældende, og man ville virkelig køre træt, hvis sproget ikke havde været så letflydende, som det heldigvis er. Så får forfatteren midt i det hele lyst til at køre helt ud ad den førnævnte tangent: Hun lancerer en monsterbaby, der er et genfødt geni. Skævt og underholdende er det bestemt, men som at putte karry i en fløderand.
Vi er også lige en tur omkring modeverdenen og datteren i London, og så finder Josephine en hund (eller den finder hende?), og den er nok den mest fornuftige skabning af dem alle.
Ifølge forlaget kommer bind tre i denne balstyriske serie næste år.
Kommentarer