Anmeldelse
Skibet af Stefán Máni
- Log ind for at skrive kommentarer
Prisbelønnet islandsk krimi, som i tilgift indeholder elementer fra både thrillergenren og den deciderede gyser. En forfatter som Stephen King spøger kraftigt i baggrunden.
Det islandske fragtskib Per Se er på vej fra Reykjavik til Surinam, og for de ni mænd ombord er det egentlig en ganske almindelig rutinefart, men turen bliver langtfra rutinemæssigt.
Rederiet er i økonomiske vanskeligheder, og besætningen kan se frem til en kollektiv afskedigelse efter turen. Egentlig er det kun kaptajn Gudmundur, der burde vide dette, men fem af besætningsmedlemmerne har fået nys om planerne og planlægger mytteri undervejs for at redde deres jobs.
Samtidig bringer flere af mændene deres egne problemer og hemmeligheder med i lasten: Matrosen Arsæll har spillegæld og trues til at modtage en pakke i Surinam; Styrmanden Jonas har kort før sejladsen myrdet sin kone, og endelig er en af Islands mest brutale og legendariske gangstere Jon Karl (”Lucifer”) efter en række misforståelser blevet forvekslet med en ny matros. Som om det ikke var nok, er der blandt besætningen også både en hundrede procent fascist og en inkarneret djævletilbeder.
Kort efter afgang er der nogen, som klipper alle kablerne over til radaren og alle øvrige kommunikationsmidler, hvilket bestemt ikke er smart med en særdeles truende storm i farvandet.
Scenen er sat for et ondt og besynderligt kammerspil, hvor overlevelse bliver den eneste dagsorden.
Det er på en gang en meget fascinerende og skræmmende roman, men samtidig også en af de romaner, som helt klart vil skille vandene. For mig er romanen for dyster, for sort, og personerne for besynderlige til at jeg kan forholde mig til dem. Mistro, angst, håbløshed, afstumpethed, livslede, umenneskelighed m.m. er synonymer for bogens persongalleri og uden særlig meget håb i mørket, så er det altså, at jeg står af.
Forfattermæssigt er der dog ikke noget at sige bogen på. Mani skriver godt, han formår at få sine personer omhyggeligt introduceret, og spændingen opbygges langsomt men sikkert. Stemningen om bord og især det truende vejrlig skildrer forfatteren så intenst og levende, at man så at sige mærker både vind, kulde og storm, og næsten føler at kunne dufte saltvandet og oliestanken fra maskinrummet.
Stefan Mani er meget populær på Island med 7 romaner bag sig, men 'Skibet' er hans første på dansk.
- Log ind for at skrive kommentarer
Prisbelønnet islandsk krimi, som i tilgift indeholder elementer fra både thrillergenren og den deciderede gyser. En forfatter som Stephen King spøger kraftigt i baggrunden.
Det islandske fragtskib Per Se er på vej fra Reykjavik til Surinam, og for de ni mænd ombord er det egentlig en ganske almindelig rutinefart, men turen bliver langtfra rutinemæssigt.
Rederiet er i økonomiske vanskeligheder, og besætningen kan se frem til en kollektiv afskedigelse efter turen. Egentlig er det kun kaptajn Gudmundur, der burde vide dette, men fem af besætningsmedlemmerne har fået nys om planerne og planlægger mytteri undervejs for at redde deres jobs.
Samtidig bringer flere af mændene deres egne problemer og hemmeligheder med i lasten: Matrosen Arsæll har spillegæld og trues til at modtage en pakke i Surinam; Styrmanden Jonas har kort før sejladsen myrdet sin kone, og endelig er en af Islands mest brutale og legendariske gangstere Jon Karl (”Lucifer”) efter en række misforståelser blevet forvekslet med en ny matros. Som om det ikke var nok, er der blandt besætningen også både en hundrede procent fascist og en inkarneret djævletilbeder.
Kort efter afgang er der nogen, som klipper alle kablerne over til radaren og alle øvrige kommunikationsmidler, hvilket bestemt ikke er smart med en særdeles truende storm i farvandet.
Scenen er sat for et ondt og besynderligt kammerspil, hvor overlevelse bliver den eneste dagsorden.
Det er på en gang en meget fascinerende og skræmmende roman, men samtidig også en af de romaner, som helt klart vil skille vandene. For mig er romanen for dyster, for sort, og personerne for besynderlige til at jeg kan forholde mig til dem. Mistro, angst, håbløshed, afstumpethed, livslede, umenneskelighed m.m. er synonymer for bogens persongalleri og uden særlig meget håb i mørket, så er det altså, at jeg står af.
Forfattermæssigt er der dog ikke noget at sige bogen på. Mani skriver godt, han formår at få sine personer omhyggeligt introduceret, og spændingen opbygges langsomt men sikkert. Stemningen om bord og især det truende vejrlig skildrer forfatteren så intenst og levende, at man så at sige mærker både vind, kulde og storm, og næsten føler at kunne dufte saltvandet og oliestanken fra maskinrummet.
Stefan Mani er meget populær på Island med 7 romaner bag sig, men 'Skibet' er hans første på dansk.
Kommentarer