Skaknovelle & Praterforår af Stefan Zweig

’Skaknovelle’ er stor novellekunst, litteratur i verdensklasse og en vanvittig velkomponeret fortælling om den menneskelige psyke. Velkommen til et skak- og skrækscenarie.

Forestil dig følgende: Du er holdt fanget. Du er i isolation. Din tidsfornemmelse er gået fløjten for længst, og dit øje higer efter nye fikspunkter. Så sker dette: Du kommer i besiddelse af en bog! Oh, happy day! Din mentale tilstand er reddet! Måske…. For bogen viser sig at indeholde 150 skakpartier.

Østrigske Stefan Zweig udgav i 1942 (samme år som han i en alder af 60 valgte at begå selvmord) den uforlignelige og evigt aktuelle ’Skaknovelle’, som netop er nyoversat og genudgivet her i 2013. Her møder vi og fortælleren, som er ombord på en stor passagerdamper, verdensmesteren i skak, Czentovic, samt den på anden vis skak-kyndige Dr. B. Sidstnævntes baggrund står at læse først i denne anmeldelse – og som den skarpsindige læser måske allerede har luret, bliver skakbogen, som var hans eneste adspredelse i det lange fangenskab, både hans redning og hans forbandelse.

Damperen bliver nu skueplads for intet mindre end et noget atypisk skak-opgør. Skak-verdensmesteren Czentovic har udover sit store skaktalent ikke ret mange andre brikker at rykke med – han er bondsk, grov og primitiv, men besidder en sej og kold logik, som gør ham stort set uovervindelig på brættet. Dr. B. indvilliger – om end noget modvilligt – i at spille et enkelt parti skak mod Czentovic, men som antydet ovenfor er Dr. B.s forhold til skak noget belastet. Og mødet mellem de to bliver da også ganske nervepirrende.

Bogens anden novelle, ’Praterforår’, der modsat ’Skaknovelle’ blev til i Zweigs ungdom, bringer læseren med tilbage til Wien, hvor Stefan Zweig selv tilbragte sin barndom. Hans kærlighed til byen, som man kan nyde på tryk i det posthumt udgivne værk ’Verden af i går’, trænger ind imellem linjerne her i ’Praterforår’, der handler om den smukke Lise med de mange kavalerer, som for en dag træder ud af sit miljø for at lade sig rive med af romantik i sin reneste form.

Opsummering: ’Praterforår’ er en fin novelle – men ’Skaknovelle’ er intet mindre end stor litteratur! Salige er de, som stadig har den til gode.