Anmeldelse
Sjælehenteren af Katja L. Berger
- Log ind for at skrive kommentarer
Død og helvede får nye betydninger i solid dansk fantasy udgivelse.
Da Raven vågner op, er det uden hukommelse om, hvad der er sket. Men ét er sikkert, noget er gået grueligt galt. Ukendte omgivelser og en isnede kulde leder Raven på vildspor. Hvor er hun og hvorfor? En fremmed stemme hjælper Raven væk fra det ubehagelige sted og åbenbarer sig for hende som en gammel mand. Snart går det op fra Raven at hun er død, myrdet, og at den gamle mand er Døden selv. Døden tilbyder hende et job som sjælehenter, og selv om hun ikke aner, hvad hun går ind til, vælger hun at samtykke. Der venter hende nu en oplæring i sjælehenternes kunst, og Raven finder hurtigt ud af, at hun har et særligt talent for de opgaver, som ingen andre ønsker at tage på sig. Men noget er i gære, en urgammel kraft rejser sig og udgør en dødsensfarlig trussel mod Raven og de andre sjælehentere. Noget vil dem til livs, og Ravens rolle i det farlige spil tager en uventet drejning.
Katja Berger et er forholdsvis nyt navn på forfatterscenen. ’Sjælehenteren’ er hendes anden roman, og første bind i trilogien ’Fortællinger fra Døden’. Der er noget originalt over historien om Døden, Lucifer og Jahve, som jeg ikke er stødt på tidligere. Med historien om sjælehenterne får Berger pustet nyt liv til beretningerne om ærkeengle, helvede, paradis, dæmoner og meget mere på en berigende måde, så man samtidig med en underholdende fortælling også lærer nyt eller får genopfrisket sin viden om himmel og helvede. Særligt Døden og Lucifer har overraskende og ret underholdende personligheder, der får øjenbrynene til at løfte sig og underkæben til at falde mere end én gang.
Risikoen ved at bringe de mange beretninger og forklaringer ind i Ravens fortælling er dog, at romanen undertiden bliver lidt langsomt fortalt, og flere gange drosler tempoet i handlingen simpelthen lidt for meget ned i fart efter min smag. Berger er meget omhyggelig med sine forklaringer, som ind imellem tager lidt for meget over, og jeg ville ønske, hun tog endnu flere chancer med sine handlingstwist og med karakterernes opførsel, det kan både bog og forfatterpen sagtens bære. Så ja tak til mere rebelskhed og ramasjang.
God gedigen fantasy, som også yngre læsere af Kenneth Bøgh Andersen, Benni Bødker, Lene Dybdahl og Josefine Ottesen kan glæde sig til.
- Log ind for at skrive kommentarer
Død og helvede får nye betydninger i solid dansk fantasy udgivelse.
Da Raven vågner op, er det uden hukommelse om, hvad der er sket. Men ét er sikkert, noget er gået grueligt galt. Ukendte omgivelser og en isnede kulde leder Raven på vildspor. Hvor er hun og hvorfor? En fremmed stemme hjælper Raven væk fra det ubehagelige sted og åbenbarer sig for hende som en gammel mand. Snart går det op fra Raven at hun er død, myrdet, og at den gamle mand er Døden selv. Døden tilbyder hende et job som sjælehenter, og selv om hun ikke aner, hvad hun går ind til, vælger hun at samtykke. Der venter hende nu en oplæring i sjælehenternes kunst, og Raven finder hurtigt ud af, at hun har et særligt talent for de opgaver, som ingen andre ønsker at tage på sig. Men noget er i gære, en urgammel kraft rejser sig og udgør en dødsensfarlig trussel mod Raven og de andre sjælehentere. Noget vil dem til livs, og Ravens rolle i det farlige spil tager en uventet drejning.
Katja Berger et er forholdsvis nyt navn på forfatterscenen. ’Sjælehenteren’ er hendes anden roman, og første bind i trilogien ’Fortællinger fra Døden’. Der er noget originalt over historien om Døden, Lucifer og Jahve, som jeg ikke er stødt på tidligere. Med historien om sjælehenterne får Berger pustet nyt liv til beretningerne om ærkeengle, helvede, paradis, dæmoner og meget mere på en berigende måde, så man samtidig med en underholdende fortælling også lærer nyt eller får genopfrisket sin viden om himmel og helvede. Særligt Døden og Lucifer har overraskende og ret underholdende personligheder, der får øjenbrynene til at løfte sig og underkæben til at falde mere end én gang.
Risikoen ved at bringe de mange beretninger og forklaringer ind i Ravens fortælling er dog, at romanen undertiden bliver lidt langsomt fortalt, og flere gange drosler tempoet i handlingen simpelthen lidt for meget ned i fart efter min smag. Berger er meget omhyggelig med sine forklaringer, som ind imellem tager lidt for meget over, og jeg ville ønske, hun tog endnu flere chancer med sine handlingstwist og med karakterernes opførsel, det kan både bog og forfatterpen sagtens bære. Så ja tak til mere rebelskhed og ramasjang.
God gedigen fantasy, som også yngre læsere af Kenneth Bøgh Andersen, Benni Bødker, Lene Dybdahl og Josefine Ottesen kan glæde sig til.
Kommentarer