Anmeldelse
Sjælebogen af Glenn Cooper
- Log ind for at skrive kommentarer
Sagen om ’De Dødes Bibliotek’, som kostede Will Piper FBI-jobbet, da han kom magten på tværs, dukker op igen. Er møde med engelsk adel samt to medlemmer af ”Klub 2027” er del af dramaet.
Konspirations-thrillere med et religiøst/historisk twist har jo i de senere år skabt sin helt egen og meget omfattende genre, og denne forfatter er en rigtig typisk bidragyder til den.
Romanen er efterfølger til ’De Dødes Bibliotek’, og det er en fordel, hvis man har læst den, men underholdningsværdien falder ikke, hvis man (som undertegnede) ikke har.
Fhv FBI-agent Will Piper er en lidt for ung pensionist, han keder sig, selvom han har en dejlig lille søn og en ung kone, der netop er tilbage på job efter barsel. Will er også næsten gået på vandvognen, så frustrationerne er ved at ta’ overhånd.
Så bliver han kontaktet af to originaler lidt oppe i årene fra ”Klub 2027”, og sagen om ’De Dødes Bibliotek’ dukker op igen. Og sågar en konkret bog sandsynligvis fra selveste De Dødes Bibliotek dukker op på en auktion for antikke bøger i London.
Will accepterer at hente bogen i England, selvom konen bliver sur, og så kører historien, som kun en amerikansk spændingsroman gør det.
Will jagtes af nogle bøvede men svært bevæbnede typer, og det åbenbares, at fra allerhøjeste amerikansk-engelske politiske niveau er der et temmelig anløbent initiativ på vej. Det er baseret på superhemmelige oplysninger, der findes på den superhemmelige base ”Area 51” (den er i øvrigt godt stof i flere spændingsbøger).
Historien er opbygget som en TV-serie med tidsmæssige klip fra nutiden tilbage til De Dødes Biblioteks middelalderlige oprindelse. Det er en rigtig røverhistorie, som det skal være i denne genre, krydret med korrekte historiske facts.
Detaljerne skal ikke afsløres her, men der er fart over feltet, fordanskningen er rigtig god og mundret, og det er desværre ikke altid en selvfølgelighed.
Måske er denne læser TV-skadet, men jeg kunne sagtens se den karismatiske svenske skuespiller Mikael Persbrandt med de hypnotiserende blå øjne i rollen som Will Piper.
Opståede problemer og hindringer, både for the bad guys og de good guys løses som regel med en eller anden slags voldsom død, så sarte sjæle skal nok ikke starte her.
- Log ind for at skrive kommentarer
Sagen om ’De Dødes Bibliotek’, som kostede Will Piper FBI-jobbet, da han kom magten på tværs, dukker op igen. Er møde med engelsk adel samt to medlemmer af ”Klub 2027” er del af dramaet.
Konspirations-thrillere med et religiøst/historisk twist har jo i de senere år skabt sin helt egen og meget omfattende genre, og denne forfatter er en rigtig typisk bidragyder til den.
Romanen er efterfølger til ’De Dødes Bibliotek’, og det er en fordel, hvis man har læst den, men underholdningsværdien falder ikke, hvis man (som undertegnede) ikke har.
Fhv FBI-agent Will Piper er en lidt for ung pensionist, han keder sig, selvom han har en dejlig lille søn og en ung kone, der netop er tilbage på job efter barsel. Will er også næsten gået på vandvognen, så frustrationerne er ved at ta’ overhånd.
Så bliver han kontaktet af to originaler lidt oppe i årene fra ”Klub 2027”, og sagen om ’De Dødes Bibliotek’ dukker op igen. Og sågar en konkret bog sandsynligvis fra selveste De Dødes Bibliotek dukker op på en auktion for antikke bøger i London.
Will accepterer at hente bogen i England, selvom konen bliver sur, og så kører historien, som kun en amerikansk spændingsroman gør det.
Will jagtes af nogle bøvede men svært bevæbnede typer, og det åbenbares, at fra allerhøjeste amerikansk-engelske politiske niveau er der et temmelig anløbent initiativ på vej. Det er baseret på superhemmelige oplysninger, der findes på den superhemmelige base ”Area 51” (den er i øvrigt godt stof i flere spændingsbøger).
Historien er opbygget som en TV-serie med tidsmæssige klip fra nutiden tilbage til De Dødes Biblioteks middelalderlige oprindelse. Det er en rigtig røverhistorie, som det skal være i denne genre, krydret med korrekte historiske facts.
Detaljerne skal ikke afsløres her, men der er fart over feltet, fordanskningen er rigtig god og mundret, og det er desværre ikke altid en selvfølgelighed.
Måske er denne læser TV-skadet, men jeg kunne sagtens se den karismatiske svenske skuespiller Mikael Persbrandt med de hypnotiserende blå øjne i rollen som Will Piper.
Opståede problemer og hindringer, både for the bad guys og de good guys løses som regel med en eller anden slags voldsom død, så sarte sjæle skal nok ikke starte her.
Kommentarer