Anmeldelse
Sissel-Jo Gazan: Dinosaurens fjer
- Log ind for at skrive kommentarer
Da jeg første gang læste Dinosaurens fjer var jeg bestemt ikke så begejstret, som så mange andre var for bogen. Jeg syntes, at der var stof til flere gode bøger i den, men når alle historierne blev brændt af i én og samme bog bliver det bare for meget. Og der er stadig hemmeligholdte fødselspsykoser, indtil flere hemmeligholdte børn, psykisk og fysisk vold mod børn, tsunamidødsfald, goth- og fetishmiljøer, forældreløshed og brudte venskaber m.m., der skal behandles. Dertil kommer videnskabsteori, forskningsmiljø, dinosaurens slægtskab med nutidens fugle og så lige to drabssager, der også skal opklares.
Denne gang syntes jeg ikke, at det var helt så slemt som første gang jeg læste bogen, men der er stadig så mange elementer, at det altså stadig bliver for meget!
Når det så er sagt, så skal det også siges, at Sissel-Jo Gazan altså kan skrive. Personerne er gode og troværdige, replikkerne er gode, og hun mestrer tildels at jonglere med historierne. Og en del af disse historier er da også relevante for handlingen, men en del og især politimanden Sørens baggrundshistorie, som fylder godt i bogen, kunne stort set godt have være udeladt. Disse historier kunne godt være blevet begrænset med mindst hundrede sider. Selve den krimimæssige del er OK skruet sammen til en start, men fiser begge lidt ud i lidt for tilfældige sammentræf (Johannes-sagen) og at løsningen på Helland-sagen pludselig bringer en helt ny spiller på banen, som før kun lige har været nævnt i en bisætning.
Bogen har et tydeligt budskab: Nemlig at alt er skabt af dets fortid, om det drejer sig om mennesker eller fugle. Alle historier understreger denne pointe - meget eftertrykkeligt!
Alt i alt: Det er nogle gode historier Sissel-Jo Gazan har at fortælle, bogen er underholdende, men hun skulle nok have spredt sine historier ud på i hvert fald tre forskellige bøger, så de hver især kunne være kommet til deres ret. Og krimidelen ender med at være lidt la-la, selv om det er den, der lægges op til gennem hele bogen.
Fra: Bogbrokken
- Log ind for at skrive kommentarer
Da jeg første gang læste Dinosaurens fjer var jeg bestemt ikke så begejstret, som så mange andre var for bogen. Jeg syntes, at der var stof til flere gode bøger i den, men når alle historierne blev brændt af i én og samme bog bliver det bare for meget. Og der er stadig hemmeligholdte fødselspsykoser, indtil flere hemmeligholdte børn, psykisk og fysisk vold mod børn, tsunamidødsfald, goth- og fetishmiljøer, forældreløshed og brudte venskaber m.m., der skal behandles. Dertil kommer videnskabsteori, forskningsmiljø, dinosaurens slægtskab med nutidens fugle og så lige to drabssager, der også skal opklares.
Denne gang syntes jeg ikke, at det var helt så slemt som første gang jeg læste bogen, men der er stadig så mange elementer, at det altså stadig bliver for meget!
Når det så er sagt, så skal det også siges, at Sissel-Jo Gazan altså kan skrive. Personerne er gode og troværdige, replikkerne er gode, og hun mestrer tildels at jonglere med historierne. Og en del af disse historier er da også relevante for handlingen, men en del og især politimanden Sørens baggrundshistorie, som fylder godt i bogen, kunne stort set godt have være udeladt. Disse historier kunne godt være blevet begrænset med mindst hundrede sider. Selve den krimimæssige del er OK skruet sammen til en start, men fiser begge lidt ud i lidt for tilfældige sammentræf (Johannes-sagen) og at løsningen på Helland-sagen pludselig bringer en helt ny spiller på banen, som før kun lige har været nævnt i en bisætning.
Bogen har et tydeligt budskab: Nemlig at alt er skabt af dets fortid, om det drejer sig om mennesker eller fugle. Alle historier understreger denne pointe - meget eftertrykkeligt!
Alt i alt: Det er nogle gode historier Sissel-Jo Gazan har at fortælle, bogen er underholdende, men hun skulle nok have spredt sine historier ud på i hvert fald tre forskellige bøger, så de hver især kunne være kommet til deres ret. Og krimidelen ender med at være lidt la-la, selv om det er den, der lægges op til gennem hele bogen.
Fra: Bogbrokken
Kommentarer