Anmeldelse
Siriuspassagen af Ole Grønne
- Log ind for at skrive kommentarer
Da Peters autistiske bror, Adam, tager livet af sig, må Peter tage hele sin velkomponerede og behagelige tilværelse op til genovervejelse og det koster!
Peter Sirius lever en tilværelse på solsiden. Han er en smart, næsten midaldrende og velhavende marketingschef indenfor sportstøjskollektioner og kommende enearving til tøjimperiet "Sirius" efter far Bjarne.
Den labre, unge kæreste Gitte, som lige har fået ordnet bryster, er en repræsentativ men overfladisk dukke. Kort sagt: Det glider som i olie for Peter og knasterne er til at overse.
Indtil beskeden om Adams død. Adam var Peters papbror og nærmest autist, og for såvel Peter som resten af familien svær at nå ind til. Ganske vist havde Adam sine næsten ”Rainmanske” evner, men det fik ham måske blot til at virke endnu mere ufremkommelig.
I hvert fald bliver Peter efter Adams død plaget af en følelse af uforløst savn og skyld - og en for især Gitte uforståelige sorg. Det har hun slet ikke brug for i sit smarte liv.
Peters mor, Esther, omkom under mystiske omstændigheder i en trafikulykke da Peter var barn. Derfor er han opvokset under far Bjarnes og papmor Toves vinger. Adam er Toves bidrag til familien. Det vil sige, det tror man da, indtil tingene efterhånden indvikler sig.
I Adams efterladenskaber dukker mystiske remedier og skjulte budskaber op, som Peter nødvendigvis, for sjælefredens og forståelsens skyld, må involvere sig i.
Historiens centrum er en vild flugt ned gennem Europa, som fører Peter til Spanien, hvor han gør sig fri af Gitte og starter et opgør med far Bjarne, som har siddet godt og grundigt på familiens trivsel. Her synes jeg nok, at symbolikken bliver noget tung. Specielt Bjarnes optagethed af husets revnende fundament og de forgæves forsøg på at fikse det bliver svært fordøjeligt. Hele familiens baggrund hviler åbenbart på et sindrigt net af løgne, som Peter, som den eneste, ikke kender. Historien kulminerer i en højst overraskende, men også en anelse søgt afslutning.
Bogens titel bygger på en astrologisk myte om genfødselstidspunkter, når stjernebilledet Sirius står i en gunstig position. Om Peter genfødes er tvivlsomt, men klogere bliver han i hvert fald. En sympatisk debutroman dog med passager, hvor man ønskede, at Grønne ikke var helt så lang i spyttet.
Hovedland, 2006. 317 sider
- Log ind for at skrive kommentarer
Da Peters autistiske bror, Adam, tager livet af sig, må Peter tage hele sin velkomponerede og behagelige tilværelse op til genovervejelse og det koster!
Peter Sirius lever en tilværelse på solsiden. Han er en smart, næsten midaldrende og velhavende marketingschef indenfor sportstøjskollektioner og kommende enearving til tøjimperiet "Sirius" efter far Bjarne.
Den labre, unge kæreste Gitte, som lige har fået ordnet bryster, er en repræsentativ men overfladisk dukke. Kort sagt: Det glider som i olie for Peter og knasterne er til at overse.
Indtil beskeden om Adams død. Adam var Peters papbror og nærmest autist, og for såvel Peter som resten af familien svær at nå ind til. Ganske vist havde Adam sine næsten ”Rainmanske” evner, men det fik ham måske blot til at virke endnu mere ufremkommelig.
I hvert fald bliver Peter efter Adams død plaget af en følelse af uforløst savn og skyld - og en for især Gitte uforståelige sorg. Det har hun slet ikke brug for i sit smarte liv.
Peters mor, Esther, omkom under mystiske omstændigheder i en trafikulykke da Peter var barn. Derfor er han opvokset under far Bjarnes og papmor Toves vinger. Adam er Toves bidrag til familien. Det vil sige, det tror man da, indtil tingene efterhånden indvikler sig.
I Adams efterladenskaber dukker mystiske remedier og skjulte budskaber op, som Peter nødvendigvis, for sjælefredens og forståelsens skyld, må involvere sig i.
Historiens centrum er en vild flugt ned gennem Europa, som fører Peter til Spanien, hvor han gør sig fri af Gitte og starter et opgør med far Bjarne, som har siddet godt og grundigt på familiens trivsel. Her synes jeg nok, at symbolikken bliver noget tung. Specielt Bjarnes optagethed af husets revnende fundament og de forgæves forsøg på at fikse det bliver svært fordøjeligt. Hele familiens baggrund hviler åbenbart på et sindrigt net af løgne, som Peter, som den eneste, ikke kender. Historien kulminerer i en højst overraskende, men også en anelse søgt afslutning.
Bogens titel bygger på en astrologisk myte om genfødselstidspunkter, når stjernebilledet Sirius står i en gunstig position. Om Peter genfødes er tvivlsomt, men klogere bliver han i hvert fald. En sympatisk debutroman dog med passager, hvor man ønskede, at Grønne ikke var helt så lang i spyttet.
Hovedland, 2006. 317 sider
Kommentarer