Sidste udkald af Marian Keyes

De er jo utroligt underholdende, de sidste par bogsæsoners "tøsebøger": "Bridget Jones’ Dagbog", "Nynnes Dagbog", Marian Keyes første på dansk : "Sushi for begyndere" og så denne med den meget malende titel: "Sidste udkald", hvor man fristes til at spørge: sidste udkald for hvad? For at få scoret en mand naturligvis!! Og han skal da helst se godt ud og ha’ penge, men At Have En Mand er og bliver nu det vigtigste.

Sådan tænker og især føler Tara. Hun er den ene af det trekløver, der er denne histories centrum. Tre unge tog fra en lille by i Irland til metropolen over alle metropoler, London. Katherine: kølig, smart, velovervejet – tror hun da; Tara: glad af natur, ’shopaholic’, ’madaholic’ (hvis man kan sige dét?) og så fokuseret på at ha’ en mand, at hun bliver hos Thomas, der er selvoptaget og så meget macho i sin egen verden (som han har møbleret med brunt fløjl), at det nærmer sig en parodi. Men det er bedre at ha’ ham end slet ingen! Den sidste i trekløveret, Fintan, er også tæt på en parodi, men en kærlig parodi. Han er den sødeste, sjoveste bøsse, og hans forhold til Sandro er nærmest bogens eneste lykkelige.

Vi følger de tre gennem tykt og tyndt i storbyens liv. Genren er den samme som tv-serien "Sex and the City" efter Bushnells oplæg, men helt så mange penge omgiver de sig ikke med, og helt så kvikke og slanke er de da slet ikke, for det er den britisk/irske afart af slagsen. Alle de noget så genkendelige problemer lines op, det hele pakkes ind i dejligt distancerende vitser, så man ikke behøver at tage det HELT alvorligt.

Men livets alvor kommer nu også til de tre. Fintan rammes af kræft og kommer under behandling. Hans familie ankommer til den store by for at være sammen med ham, mens han er på hospitalet. Hvad er mere naturligt, end at de flytter ind hos stilige Katherine i hendes lige så stilige lejlighed, hvor de vender op og ned på alting. Alle får faktisk vendt op og ned på alting og tvinges til at forholde sig til nogle helt andre værdier end dem, de kender i forvejen.

Det er en rigtig søndag-i-sofaen-bog, og send bare kæresten/manden/ungerne ud efter pizza, når du nu ikke har tid til at lave mad, for det er en meget, meget lang bog.

Oversat af Bente Wissing Brøndum. Cicero, 2001. 431 sider. Kr 349,-
Lån bogen på Find flere gode bøger indenfor genren