Anmeldelse
Sharon og min svigermor af Suad Amiry
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
En meget personlig beretning af en palæstinensisk kvinde om stærke mennesker, der tvinges til at leve under helt urimelige betingelser i Ramallah under den israelske belejring 2001-2002.
Men der er også plads til galgenhumor og fællesskab. Suad Amirys bog "Sharon og min svigermor" har en afgørende kvalitet: Den lader læseren møde et varmt, humoristisk og vidtfavnende menneske. Hun er palæstinensisk arkitekt med studier både i USA og England bag sig og med familie i både Beirut, Amman, Damaskus og Cairo. Da hun vender tilbage til Palæstina for at undervise, gifter hun sig og bosætter sig i Ramallah.
Baggrunden for denne bog er en e-mail-korrespondance med Suad Amirys italienske venner. Hun skrev sin dagbogs-beretning dels som terapi, men også for at fortælle om en dagligdag mellem checkpoints, indkøb, frustrationer over svigermor, bekymringer og tanks og soldater.
Hvor kommer så svigermor ind i billedet? Jo, forfatteren må hente sin 91-årige svigermor hjem til sig under en af de korte perioder, hvor udgangsforbuddet bliver ophævet. Svigermor er nemlig så uheldig at bo lige over for Arafats hovedkvarter. Og afhentningen er nærmest så nervepirrende som i en agentroman, blandet op med så præcist genkendelige blanding af bebrejdelse, bekymring og forvirring fra svigermors side.
Det er en meget farverig og billedskabende fortælling. Jeg kunne næsten høre de hujende unger i kvarteret, føle støvet og se Muktarens kones hænge sine flotte kjoler på tørresnoren. Samtidig kan man som læser ikke undgå at gribes af de skæbner, der går tabt ved den meningsløse vold under belejringen.
Denne meget personlige beretning er en særegen blanding af storpolitik og dagligdag. Det er et helt anderledes indlæg i debatten om det palæstinensiske problem, hvis man vælger at lade bogen udfylde dén rolle. Det er samtidig en historie om et menneske, der fortæller så godt, at man ganske opsluges af disse menneskers evne til at få en hverdag til at fungere under meget store besværligheder.
Oversat af Britt Kristensen. Arvids, 2005. 136 sider. Kr 178,-
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
En meget personlig beretning af en palæstinensisk kvinde om stærke mennesker, der tvinges til at leve under helt urimelige betingelser i Ramallah under den israelske belejring 2001-2002.
Men der er også plads til galgenhumor og fællesskab. Suad Amirys bog "Sharon og min svigermor" har en afgørende kvalitet: Den lader læseren møde et varmt, humoristisk og vidtfavnende menneske. Hun er palæstinensisk arkitekt med studier både i USA og England bag sig og med familie i både Beirut, Amman, Damaskus og Cairo. Da hun vender tilbage til Palæstina for at undervise, gifter hun sig og bosætter sig i Ramallah.
Baggrunden for denne bog er en e-mail-korrespondance med Suad Amirys italienske venner. Hun skrev sin dagbogs-beretning dels som terapi, men også for at fortælle om en dagligdag mellem checkpoints, indkøb, frustrationer over svigermor, bekymringer og tanks og soldater.
Hvor kommer så svigermor ind i billedet? Jo, forfatteren må hente sin 91-årige svigermor hjem til sig under en af de korte perioder, hvor udgangsforbuddet bliver ophævet. Svigermor er nemlig så uheldig at bo lige over for Arafats hovedkvarter. Og afhentningen er nærmest så nervepirrende som i en agentroman, blandet op med så præcist genkendelige blanding af bebrejdelse, bekymring og forvirring fra svigermors side.
Det er en meget farverig og billedskabende fortælling. Jeg kunne næsten høre de hujende unger i kvarteret, føle støvet og se Muktarens kones hænge sine flotte kjoler på tørresnoren. Samtidig kan man som læser ikke undgå at gribes af de skæbner, der går tabt ved den meningsløse vold under belejringen.
Denne meget personlige beretning er en særegen blanding af storpolitik og dagligdag. Det er et helt anderledes indlæg i debatten om det palæstinensiske problem, hvis man vælger at lade bogen udfylde dén rolle. Det er samtidig en historie om et menneske, der fortæller så godt, at man ganske opsluges af disse menneskers evne til at få en hverdag til at fungere under meget store besværligheder.
Oversat af Britt Kristensen. Arvids, 2005. 136 sider. Kr 178,-
Kommentarer