Anmeldelse
Shantaram af Gregory David Roberts
- Log ind for at skrive kommentarer
Oplev Bombay for fuld skrue med en australsk flugtfanges øjne! Storslået fortælling der har det meste: action, et farverigt persongalleri, maleriske beskrivelser …
"Shantaram" er en omfangsrig og hæsblæsende historie om en australsk forbryder, der flygter fra fængslet og havner i Bombay i Indien. Her finder han et andet liv, en anden virkelighed og en anden måde at være menneske på.
Kort efter ankomsten til Indien møder hovedpersonen en Bombay-guide, Prebaker, der bliver hans nøgle til at forstå Indien. Under et langt besøg i den landsby, Prebaker stammer fra, får hovedpersonen sit indiske navn: Shantaram. Det betyder 'fredens mand' eller 'mand af Guds fred', og det lyder jo smukt. Men det er ikke just en fredelig tilværelse, Shantaram kommer til at leve.
Shantaram bliver hurtigt en del af Bombays brogede underverden, der tilsyneladende er større end byens oververden. Der bor folk fra et hav af nationaliteter i byen, og de har alle forskellige, ofte lyssky, grunde til at være der. Gennem en række nye bekendtskaber involveres han bl.a. i sortbørsveksling og fremstilling af falske pas - siden hen bliver det farligt!
Ud over at give et interessant og skræmmende indblik i den kriminelle verden er romanen spækket med smukke skildringer af venskaber, der opstår på trods. Folk, der holder hånden over hinanden, når det gælder, og en mands store kærlighed til en nation, der kun overlever takket være en grundlæggende kærlighed og tolerance. I romanen hævdes det, at hvis der et andet sted i verden boede så mange mennesker så tæt sammen, som der gør i Indien, ville det hele eksplodere.
Romanen, der er baseret på forfatterens egen historie, er ikke den store sproglige oplevelse. Alligevel formidler han sine sansninger og sin kærlighed til landet på en fin måde. Lommefilosofi og pseudovisdom vil nogen måske sige. Jeg vil sige, at bogens fortælling virker så ægte, menneskelig og følt, at man hænger på. Og så er den absolut underholdende. Desværre har oversætternissen haft lidt for frie tøjler. Der er mange ærgerlige svipsere, som man selv med almindeligt skoleengelsk falder over. Det er synd for en på mange måder storslået roman. Og ork ja, der kunne sagtens have været redigeret 3-400 sider ud af romanen. Men pyt, verden har også plads til mursten. I hvert fald når de er så underholdende.
Oversat af Nanna Birch. NB Books,2007. 877 sider
- Log ind for at skrive kommentarer
Oplev Bombay for fuld skrue med en australsk flugtfanges øjne! Storslået fortælling der har det meste: action, et farverigt persongalleri, maleriske beskrivelser …
"Shantaram" er en omfangsrig og hæsblæsende historie om en australsk forbryder, der flygter fra fængslet og havner i Bombay i Indien. Her finder han et andet liv, en anden virkelighed og en anden måde at være menneske på.
Kort efter ankomsten til Indien møder hovedpersonen en Bombay-guide, Prebaker, der bliver hans nøgle til at forstå Indien. Under et langt besøg i den landsby, Prebaker stammer fra, får hovedpersonen sit indiske navn: Shantaram. Det betyder 'fredens mand' eller 'mand af Guds fred', og det lyder jo smukt. Men det er ikke just en fredelig tilværelse, Shantaram kommer til at leve.
Shantaram bliver hurtigt en del af Bombays brogede underverden, der tilsyneladende er større end byens oververden. Der bor folk fra et hav af nationaliteter i byen, og de har alle forskellige, ofte lyssky, grunde til at være der. Gennem en række nye bekendtskaber involveres han bl.a. i sortbørsveksling og fremstilling af falske pas - siden hen bliver det farligt!
Ud over at give et interessant og skræmmende indblik i den kriminelle verden er romanen spækket med smukke skildringer af venskaber, der opstår på trods. Folk, der holder hånden over hinanden, når det gælder, og en mands store kærlighed til en nation, der kun overlever takket være en grundlæggende kærlighed og tolerance. I romanen hævdes det, at hvis der et andet sted i verden boede så mange mennesker så tæt sammen, som der gør i Indien, ville det hele eksplodere.
Romanen, der er baseret på forfatterens egen historie, er ikke den store sproglige oplevelse. Alligevel formidler han sine sansninger og sin kærlighed til landet på en fin måde. Lommefilosofi og pseudovisdom vil nogen måske sige. Jeg vil sige, at bogens fortælling virker så ægte, menneskelig og følt, at man hænger på. Og så er den absolut underholdende. Desværre har oversætternissen haft lidt for frie tøjler. Der er mange ærgerlige svipsere, som man selv med almindeligt skoleengelsk falder over. Det er synd for en på mange måder storslået roman. Og ork ja, der kunne sagtens have været redigeret 3-400 sider ud af romanen. Men pyt, verden har også plads til mursten. I hvert fald når de er så underholdende.
Oversat af Nanna Birch. NB Books,2007. 877 sider
Kommentarer