Anmeldelse
Sensommerjagt af Anders De la Motte
- Log ind for at skrive kommentarer
En 5-årig drengs forsvinden og et lille skånsk lokalsamfund danner rammen for en vellykket, velskrevet og flot komponeret psykologisk krimi.
Anders de la Motte er tidligere politimand i Skåne, men har nu fuldstændig helliget sig forfattergerningen. At dømme efter denne roman, som er den første selvstændige del af hans planlagte 'Skånekvartetten', er det et godt valg. Bogen er velskrevet med fine personkarakteristikker, og beskrivelsen af det lille skånske lokalsamfund, og den virkning drengens forsvinding får for både familien og lokalbefolkningen, er mesterligt skildret Samtidig forstår han også at levere gedigne overraskelser undervejs, så der er bestemt ikke noget at sige til, at han allerede har høstet flere priser i det svenske. Anders de la Motte føjer sig således smukt ind i kredsen af fine og gode svenske krimiforfattere.
Historien starter i den lille fiktive by Reftinge. En smuk sensommeraften forsvinder den 5-årige Billy sporløst. Selvom hele lokalsamfundet indleder en intens eftersøgning på egnen, bliver drengen aldrig fundet. Billys forsvinding får hans familie til at gå i opløsning, moderen begår selvmord, og Billys to ældre søskende, Mattias og Vera, flygter så hurtigt som muligt væk fra egnen.
20 år efter arbejder Vera, der nu kalder sig Veronica, som sorgterapeut, og en dag dukker en ung mand op i hendes sorggruppe og fortæller om en oplevelse fra hans barndom, hvor hans bedste ven forsvandt sporløst. Historien er skræmmende velkendt for Vera, og mod sin vilje tager hun tilbage til sin hjemstavn for at finde ud af sandheden om, hvad der skete med hendes bror dengang.
Anders de la Motte skriver som en garvet krimiforfatter. Teknisk skifter handlingen mellem 1983, hvor politimanden Månsson er hovedpersonen, og 20 år senere, hvor det nu er Vera (Veronica), og det virker fint. Forfatteren formår til fulde at opbygge en stigende spænding og uhygge, og hentydninger til både Veras fortid som misbruger og psykisk patient og lokalsamfundets utilpassede outsider, som er under stærk mistanke for at stå bag Billys forsvinding, for slet ikke at tale om Vera dominerende morbror, er med til at gøre plottet interessant og give historien dybde.
Bogen er simpelthen så umiddelbart spændende, at man bare må læse videre for lige at se, hvad der egentlig er sket. Næste bind i serien skulle udkomme i foråret 2020, og med den begyndelse må der så absolut være noget at se frem til.
- Log ind for at skrive kommentarer
En 5-årig drengs forsvinden og et lille skånsk lokalsamfund danner rammen for en vellykket, velskrevet og flot komponeret psykologisk krimi.
Anders de la Motte er tidligere politimand i Skåne, men har nu fuldstændig helliget sig forfattergerningen. At dømme efter denne roman, som er den første selvstændige del af hans planlagte 'Skånekvartetten', er det et godt valg. Bogen er velskrevet med fine personkarakteristikker, og beskrivelsen af det lille skånske lokalsamfund, og den virkning drengens forsvinding får for både familien og lokalbefolkningen, er mesterligt skildret Samtidig forstår han også at levere gedigne overraskelser undervejs, så der er bestemt ikke noget at sige til, at han allerede har høstet flere priser i det svenske. Anders de la Motte føjer sig således smukt ind i kredsen af fine og gode svenske krimiforfattere.
Historien starter i den lille fiktive by Reftinge. En smuk sensommeraften forsvinder den 5-årige Billy sporløst. Selvom hele lokalsamfundet indleder en intens eftersøgning på egnen, bliver drengen aldrig fundet. Billys forsvinding får hans familie til at gå i opløsning, moderen begår selvmord, og Billys to ældre søskende, Mattias og Vera, flygter så hurtigt som muligt væk fra egnen.
20 år efter arbejder Vera, der nu kalder sig Veronica, som sorgterapeut, og en dag dukker en ung mand op i hendes sorggruppe og fortæller om en oplevelse fra hans barndom, hvor hans bedste ven forsvandt sporløst. Historien er skræmmende velkendt for Vera, og mod sin vilje tager hun tilbage til sin hjemstavn for at finde ud af sandheden om, hvad der skete med hendes bror dengang.
Anders de la Motte skriver som en garvet krimiforfatter. Teknisk skifter handlingen mellem 1983, hvor politimanden Månsson er hovedpersonen, og 20 år senere, hvor det nu er Vera (Veronica), og det virker fint. Forfatteren formår til fulde at opbygge en stigende spænding og uhygge, og hentydninger til både Veras fortid som misbruger og psykisk patient og lokalsamfundets utilpassede outsider, som er under stærk mistanke for at stå bag Billys forsvinding, for slet ikke at tale om Vera dominerende morbror, er med til at gøre plottet interessant og give historien dybde.
Bogen er simpelthen så umiddelbart spændende, at man bare må læse videre for lige at se, hvad der egentlig er sket. Næste bind i serien skulle udkomme i foråret 2020, og med den begyndelse må der så absolut være noget at se frem til.
Kommentarer