Anmeldelse
Seks mænd
- Log ind for at skrive kommentarer
Billedbogsklassiker gør det lettere at tale med børn om krig og er desværre lige så relevant, som da den blev skrevet.
Denne billedbog fra 1971 er med tiden gået hen og blevet en klassiker, og David McKee formåede med den at formidle det menneskelige flokdyrs dårskab, der ligger bag så mange konflikter. De tilsyneladende simple tegninger illustrerer sammen med kortfattet tekst krigens meningsløshed og menneskets natur. Bogen er meget velegnet til højtlæsning og som baggrund for samtaler med børn.
6 mænd ønsker bare at finde et sted, hvor de kan bo i fred. Da de finder et godt sted og får bygget et hjem, går der dog ikke lang tid, før det ikke længere nok for dem. De klarer sig jo godt, men mere vil have mere, og i takt med at velstanden vokser, gør bekymringerne det også. Der kunne jo være røvere, der ville tage det fra dem, de har, og derfor ansætter de seks mænd nogle soldater til at beskytte sig. Men grådigheden vokser, og pludseligt ser naboens gård fristende ud.
De seks mænd bruger nu ikke bare deres soldater til at forsvare sig med, men også til at erobre nye territorier - soldaterne gik jo bare og kedede sig alligevel, og angreb er som bekendt det bedste forsvar. Bolden ruller, og det ender med en stor krig. Til sidst i historien må seks mænd igen vandre ud for at finde et nyt sted, hvor de kan bo i fred. Krigen var altså fuldstændig meningsløs, og det hele starter forfra.
Den cykliske struktur i denne bog afspejler en historieopfattelse, der ikke nødvendigvis er opmuntrende at blive konfronteret med som voksen læser, idet historien tydeligt viser, at mennesket som art ikke nødvendigvis lærer af sine fejltagelser. McKees undselige små sort/hvide mænd ser ikke onde ud, og bogens pointe er måske nok også, at det ikke er ondskab, der ligger til grund for krig, men snarere grådighed, frygt og misforståelser. Det store emne bliver tacklet med den seriøsitet, det fortjener, men det er hverken uhyggelig eller tung læsning, blot utroligt tankevækkende for både børn og voksne.
- Log ind for at skrive kommentarer
Billedbogsklassiker gør det lettere at tale med børn om krig og er desværre lige så relevant, som da den blev skrevet.
Denne billedbog fra 1971 er med tiden gået hen og blevet en klassiker, og David McKee formåede med den at formidle det menneskelige flokdyrs dårskab, der ligger bag så mange konflikter. De tilsyneladende simple tegninger illustrerer sammen med kortfattet tekst krigens meningsløshed og menneskets natur. Bogen er meget velegnet til højtlæsning og som baggrund for samtaler med børn.
6 mænd ønsker bare at finde et sted, hvor de kan bo i fred. Da de finder et godt sted og får bygget et hjem, går der dog ikke lang tid, før det ikke længere nok for dem. De klarer sig jo godt, men mere vil have mere, og i takt med at velstanden vokser, gør bekymringerne det også. Der kunne jo være røvere, der ville tage det fra dem, de har, og derfor ansætter de seks mænd nogle soldater til at beskytte sig. Men grådigheden vokser, og pludseligt ser naboens gård fristende ud.
De seks mænd bruger nu ikke bare deres soldater til at forsvare sig med, men også til at erobre nye territorier - soldaterne gik jo bare og kedede sig alligevel, og angreb er som bekendt det bedste forsvar. Bolden ruller, og det ender med en stor krig. Til sidst i historien må seks mænd igen vandre ud for at finde et nyt sted, hvor de kan bo i fred. Krigen var altså fuldstændig meningsløs, og det hele starter forfra.
Den cykliske struktur i denne bog afspejler en historieopfattelse, der ikke nødvendigvis er opmuntrende at blive konfronteret med som voksen læser, idet historien tydeligt viser, at mennesket som art ikke nødvendigvis lærer af sine fejltagelser. McKees undselige små sort/hvide mænd ser ikke onde ud, og bogens pointe er måske nok også, at det ikke er ondskab, der ligger til grund for krig, men snarere grådighed, frygt og misforståelser. Det store emne bliver tacklet med den seriøsitet, det fortjener, men det er hverken uhyggelig eller tung læsning, blot utroligt tankevækkende for både børn og voksne.
Kommentarer