Anmeldelse
Seje piger af Jennifer Weiner
- Log ind for at skrive kommentarer
En sand fornøjelse og et rørende indblik i et mor-datter forhold der bliver sat på spidsen.
Jennifer Weiners nyeste roman er en selvstændig opfølger til debutromanen ”God i sengen”. Her møder man igen Candace ”Cannie” Shapiro, erotisk buttet og med tendens til lavt selvværd.
Der er gået 12 år, Cannie er gift med slankedoktoren Peter og hendes datter fra et tidligere forhold, Joy, nærmer sig med stormskridt de 13 år. Det er tid for datterens bat mitzvah og hendes indtræden i de voksnes rækker, hvilket Cannie har lidt blandede følelser omkring, hun vil helst låse datteren inde og smide nøglen væk. Joy kæmper som alle teenagere for at blive fri for denne omklamring, og da hun opdager sandheden om sin egen undfangelse og andre begravede hemmeligheder bliver der selvfølgelig ballade.
Fortællestemmen veksler mellem Cannie og Joy. Cannie er lettere neurotisk i forholdet til datteren men også i forhold til omverdenen generelt. Hun er blevet svigtet og har nogle dybe ar på sjælen som ikke er blevet bearbejdet som de burde. Joy er derimod en tidstypisk teenager der prøver at passe ind de ”rigtige” steder og som så småt er begyndt at interessere sig for drenge, hvilket ikke kan undgå at skabe uro og splid i det lille hjem. I midten står ægtemand og stedfar Peter med det rolige temperament og gøder vandene. Men han har også sine bekymringer, bl.a. ønsker han sig brændende et barn med Cannie som ikke kan få flere børn!
I bogen genser man bl.a. Cannies eks Bruce, søsteren der før hed Lucy men nu hedder Elle, den lesbiske mor og den fraværende far samt veninden Samantha. Det er ikke nødvendigt at have læst 'God i sengen' før man kaster sig over 'Seje piger',– men bøgerne hænger godt sammen alligevel.
Det er alt i alt en ægte og troværdig skildring af et mor-datter forhold. I datterens øjne er moren pinlig og gør aldrig det rigtige. I morens øjne bliver datteren alt for tidligt voksen. Sproget er flydende og mundret, læsningen en sand fornøjelse og tiden flyver af sted. Og nær slutningen tager historien en uventet og tragisk drejning som lige giver bogen det sidste twist af virkelighedens uretfærdige verden.
- Log ind for at skrive kommentarer
En sand fornøjelse og et rørende indblik i et mor-datter forhold der bliver sat på spidsen.
Jennifer Weiners nyeste roman er en selvstændig opfølger til debutromanen ”God i sengen”. Her møder man igen Candace ”Cannie” Shapiro, erotisk buttet og med tendens til lavt selvværd.
Der er gået 12 år, Cannie er gift med slankedoktoren Peter og hendes datter fra et tidligere forhold, Joy, nærmer sig med stormskridt de 13 år. Det er tid for datterens bat mitzvah og hendes indtræden i de voksnes rækker, hvilket Cannie har lidt blandede følelser omkring, hun vil helst låse datteren inde og smide nøglen væk. Joy kæmper som alle teenagere for at blive fri for denne omklamring, og da hun opdager sandheden om sin egen undfangelse og andre begravede hemmeligheder bliver der selvfølgelig ballade.
Fortællestemmen veksler mellem Cannie og Joy. Cannie er lettere neurotisk i forholdet til datteren men også i forhold til omverdenen generelt. Hun er blevet svigtet og har nogle dybe ar på sjælen som ikke er blevet bearbejdet som de burde. Joy er derimod en tidstypisk teenager der prøver at passe ind de ”rigtige” steder og som så småt er begyndt at interessere sig for drenge, hvilket ikke kan undgå at skabe uro og splid i det lille hjem. I midten står ægtemand og stedfar Peter med det rolige temperament og gøder vandene. Men han har også sine bekymringer, bl.a. ønsker han sig brændende et barn med Cannie som ikke kan få flere børn!
I bogen genser man bl.a. Cannies eks Bruce, søsteren der før hed Lucy men nu hedder Elle, den lesbiske mor og den fraværende far samt veninden Samantha. Det er ikke nødvendigt at have læst 'God i sengen' før man kaster sig over 'Seje piger',– men bøgerne hænger godt sammen alligevel.
Det er alt i alt en ægte og troværdig skildring af et mor-datter forhold. I datterens øjne er moren pinlig og gør aldrig det rigtige. I morens øjne bliver datteren alt for tidligt voksen. Sproget er flydende og mundret, læsningen en sand fornøjelse og tiden flyver af sted. Og nær slutningen tager historien en uventet og tragisk drejning som lige giver bogen det sidste twist af virkelighedens uretfærdige verden.
Kommentarer